23948sdkhjf

Danmark og Grønland delte viden om velfærdsteknologi

Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi i Aalborg har haft besøg af en delegation fra Semersooq Kommune i Grønland.

Som Magasinet Pleje omtalte i går, er en delegation fra Semersooq Kommune i Grønland netop nu i Aalborg for at blive inspireret af Ældre- og Handicapforvaltningens erfaringer med udvikling af fremtidens velfærdstilbud til ældre og mennesker med handicap.

Grønlandsbesøget blev skudt i gang hos Center for Hjælpemidler og Velfærdsteknologi, som er ejet af Aalborg, Brønderslev og Jammerbugt Kommune. Her så og oplevede delegationen fra Grønland blandt andet nogle af de nyeste velfærdsteknologier, ligesom der blev talt om hvordan den daglige drift på Centret fungerer og hvilke idéer og visioner, Centret bygger på. Det blev hurtigt klart at tilgangen i Danmark og Grønland er forskellig, men at udfordringerne er de samme, hvorfor det giver god mening med erfaringsudveksling og vidensdeling.

I dag skal den grønlandske delegation bl.a. besøge Plejehjemmet Vestergården for at høre om demensstrategi, triage og akutboliger. Og onsdag skal delegationen fra Grønland høre om nye metoder inden for online bostøtte og misbrugsbehandling

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094