23948sdkhjf

11 kommuner får puljemidler til forebyggende sundhedstilbud

En række projekter over hele landet skal nu undersøge, hvordan man får mennesker, der normalt ikke går til lægen, til at møde op til en individuel samtale om sundhed.

27 millioner kroner fra satspuljemidlerne er på vej ud til forebyggende sundhedstilbud i 11 kommuner.

Det skriver sundheds- og ældreministeriet.

11 projekter over hele landet skal nu undersøge, hvordan man får mennesker, der normalt ikke går til lægen, til at interessere sig mere for deres helbred og møde op til et kommunalt sundhedstilbud, der kan forebygge en kronisk sygdom. Målgruppen er borgere mellem 40 og 60 år, som er i risiko for at udvikle bl.a. KOL, diabetes, hjerte-karsygdomme eller muskel-skeletlidelser.

De 11 kommuner

Vesthimmerlands Kommune
Thisted Kommune
Syddjurs Kommune
Jammerbugt Kommune
Mariagerfjord Kommune
Greve Kommune
Esbjerg Kommune
Sønderborg Kommune
Roskilde Kommune
Næstved Kommune
Aalborg Kommune

Sundhedsstyrelsen har udvalgt de 11 projekter med forebyggelsestilbud, hvor en kommune indgår partnerskab med private organisationer eller foreninger, f.eks. en fagbevægelse eller en pensionskasse, for at få borgerne til at få tjekket deres helbred.
Enkelte projekter samarbejder også med boligforeninger og jobcentre for at målrette indsatsen mod borgere uden for arbejdsmarkedet eller folk der bor i sociale boligområder.

Tanken er, at foreningerne og pensionskasserne skal få folk, der har særlig risiko for at udvikle KOL, diabetes, hjerte-karsygdomme eller muskel-skelet lidelser til at møde op til en afklarende samtale, der fokuserer på borgerens generelle sundhed og hvordan de kommunale forebyggelsestilbud kan hjælpe med, at vedkommende bliver sundere. Hvis der er mistanke om en kronisk sygdom, opfordres borgerne til at kontakte egen læge.

Det var partierne bag satspuljeaftalen for 2016-2019, der blev enige om at sætte i alt 30 mio. kr. til en pulje til forebyggende sundhedstjek – 27 mio. til selve projekterne og tre mio. til evaluering, et beslutningsstøtteværktøj og udveksling af viden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125