23948sdkhjf

Ny viden om behandling til patienter med forkammerflimren

Der er forskel på, hvor effektivt nyt apparatur behandler forkammerflimren, viser et uafhængigt forskningsprojekt.

Ung forskerspire fra Regionshospitalet Randers har som den første vist, at der er forskel på, hvor effektivt nye apparatur behandler forkammerflimren.

For nogle år siden lancerede det schweiziske firma Schiller et nyt apparatur, Defigard 5000, Multipulse Biowave®, der blandt andet anvendes til behandling af forkammerflimren. Det nye apparatur giver patienterne korte, afbrudte stød i stedet for et langvarigt stød, som det apparatur, der har været på markedet tidligere. Studierne, der ligger til grund for den nye pulserede teknologi, konkluderer, at den er skånsom og effektiv.

Men i et uafhængigt forskningsprojekt udgående fra Regionshospitalet Randers viser kandidatstuderende i medicin og ph.d.-studerende Anders Sjørslev Schmidt, at apparaturet ikke leverer den forventede høje effektivitet.

Anders Sjørslev Schmidts studie har inkluderet 135 hjertepatienter med forkammerflimren. Heraf blev halvdelen udtrukket til behandling med Defigard 5000, mens den anden halvdel blev behandlet med hospitalets standard apparatur, LIFEPAK 20. Studiet er designet som et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og bioanalytikere fra Medicinsk -, Anæstesiologisk - og Klinisk Biokemisk Afdeling. Ifølge den unge forsker havde det ikke været muligt at gennemføre studiet uden den store velvilje og opbakning fra alle inkluderede afdelinger.

Forskningsprojektet, der for nylig er udgivet i det anerkendte tidskrift ‘JAHA: Journal of the American Heart Association’, viser, at patienter med forkammerflimren har markant lavere effekt af Defigard 5000 sammenlignet med det standardapparatur, der anvendes på mange danske hospitaler i dag.

- Min hypotese var, at det nye apparatur ville virke bedre, end det standardapparatur vi bruger i dag. Men meget overraskende viste det sig, at effekten af det nye apparatur er ca. 25 procentpoint lavere – dvs. at hver fjerde patient, som det nye apparat ikke kunne behandle, ville have effekt af standardapparaturet. Desuden havde Defigard 5000 et sikkerhedsbrist, der gjorde, at vi var nødt til at stoppe studiet før tid, da det ikke var etisk forsvarligt at behandle flere patienter, siger Anders Sjørslev Schmidt.

Resultatet har ført til at en række serienumre af apparaturet er blevet behæftet med en sikkerhedsadvarsel.

Forskning med praktisk relevans

Når ny medicin skal godkendes til markedsføring, er det et lovkrav, at det skal være testet i lodtrækningsstudier, hvor patienterne behandles med enten det nye eller et eksisterende præparat. For medicinsk udstyr gælder der et andet regelsæt. Defigard 5000, som er i klinisk brug, var ikke tidligere sammenlignet i et klinisk lodtrækningsstudie med det standardapparatur, der anvendes i dag.

- Tidligere studier af andre nye apparater til hjertestød har ikke vist forskelle i effektivitet eller sikkerhed i forhold til standardapparatur. Men resultatet af mit studie gør det klart, at det ikke er sikkert at antage, at det altid hænger sådan sammen, siger Anders Sjørslev Schmidt og tilføjer: 

- Min forskning er blot en lille brik i forhold til at optimere behandlingen af de mere end 100.000 danskere med forkammerflimren, men ikke desto mindre er det tilfredsstillende at kunne bidrage med ny viden, der kan være med til at gøre en forskel for patienterne.

Foruden at opnå publicering i JAHA er Anders Sjørslev Schmidt blevet belønnet med tre priser for sin forskning, bl.a. en prestigefuld formidlingspris i en konkurrence afholdt af Dansk Cardiologisk Selskab.

Den megen opmærksomhed, som studiet har fået, har givet ham blod på tanden og inspiration til at fortsætte sin forskerkarriere. Aktuelt skriver han ph.d.-projekt om energi-indstillinger ved hjertestød - et felt, hvor den foreliggende viden er meget begrænset.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094