23948sdkhjf

Demens: Efteruddannet personale bruger knap så megen medicin

Efteruddannelse kan mindske forbrug af antipsykotisk medicin på plejehjem.

Efteruddannet personale bruger knap så megen antipsykotisk medicin som personale uden efteruddannelse.

Det viser et amerikansk forsøg med efteruddannelse af personalet på plejehjem, skriver Nationalt Videnscenter for Demens. ”Faldet i medicinforbrug kan påvises i det halve år, hvor efteruddannelsen implementeres, hvorefter effekten aftager igen. Der er formentlig behov for opfølgningskurser og løbende tilbud om efteruddannelse,” skriver videnscenterfordemens.dk. Det var forskere fra Massachusetts Medical School og Massachusetts Senior Care Association, der i perioden 2011 til 2013 gennemførte et stort forsøg med efteruddannelse af plejepersonale på intet mindre end 900 plejehjem.

Ifølge et dansk registerstudie fra 2016 er ca. 20 % af ældre med demens på et tidspunkt i løbet af et givent år i behandling med et antipsykotisk lægemiddel. Lægemidlerne er imidlertid ikke ufarlige for ældre med demens, men kan have alvorlige bivirkninger i form af parkinsonisme, sløvhed, bevidsthedssvækkelse og sågar øget dødelighed.

Efteruddannelsen var baseret på det såkaldte OASIS-program udviklet af ældrepsykiater Susan Wehry. OASIS-programmet går ud på, at menneskelige behov kan stilles op i et hierarki med basale fysiologiske behov i bunden og mere komplekse fornødenheder som f.eks. behovet for selvaktualisering i toppen.

"OASIS blev implementeret på 93 plejehjem i Massachusetts i efteråret 2012, mens 831 plejehjem fungerede som kontrolgruppe. Overvågning af medicinforbruget viste, at i løbet af det halve år, hvor implementeringen fandt sted, faldt anvendelsen af antipsykotiske lægemidler både på de udvalgte plejehjem og på kontrol-plejehjemmene. Faldet i medicinforbrug skal ses i lyset af, at der var et generelt øget fokus på problemerne med antipsykotika til ældre i pågældende periode i USA. Men faldet anvendelsen af antipsykotika var signifikant større på de udvalgte plejehjem, hvilket tyder på, at efteruddannelsen havde den ønskede effekt," skriver videnscenter for demens.dk.

Læs mere om den videnskabeligt baserede undersøgelse her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094