23948sdkhjf

Dynamiske 3D-modeller justerer solafskærmning

Facadeentreprenøren, HSHansen, har hyret WindowMaster til at håndtere solafskærmningsopgaven, ventilationen og brandventilationen på de nye afdelinger.

Nordfløjens atrier og gangarealer udstyres i disse dage med WindowMasters naturlige ventilationssystem og brandventilation, og hele bygningen, fra patientstuer til operationsstuer, gangarealer og atrier, forsynes med deres solafskærmning. Ikke mindre end 1.505 solafskærmninger skal monteres.

- Det der er lidt specielt ved projektet er, at vi styrer solafskærmningen ud fra en 3D-model over bygningen. De omkringliggende bygninger og træer indtegnes i modellen og ud fra en måler på taget, der afgør solens position, udregner systemet, hvor solen rammer bygningen. Solafskærmningerne køres herefter ned, forklarer Martin Kongskov, projektsælger hos WindowMaster.

Vejrstationen på taget vurderer solens position, lysets retning og tager højde for årstiden. WindowMasters eget styresystem anvender de opsamlede data, samt modtager information fra andre kontrolenheder i bygningen igennem avanceret KNX-kommunikation, for præcis at afgøre behovet for solafskærmning. Med touchskærmene på operationsstuerne kan solafskærmningerne styres yderligere.

WindowMaster installerer derudover et ventilationssystem til naturlig ventilation. At anlægget er et naturligt ventilationssystem betyder at bygningens indeklima reguleres ved at udnytte de naturlige drivkræfter, der opstår, når der er temperaturforskelle mellem inde- og udendørsklimaet. Udover temperaturforskelle bliver også bygningens termiske opdrift indendørs, og vinden omkring bygningen, brugt til at åbne og lukke vinduer. Kædemotorer installeret i facaden åbner vinduerne om natten, så bygningerne køles gratis.

- Afhængig af hvor meget det blæser tilpasses vinduespositionen. Energiforbruget ved løsningen er særdeles lavt og er derfor ganske CO2-venligt, siger Martin Kongskov.

På Nordfløjen er den naturlige ventilation kombineret med brandventilationen. Det betyder at de samme vinduer, der bruges til komfort, også åbnes for at få røg og varme ud i tilfælde af brand. Den automatiske åbning af udvalgte vinduer leder røgen væk fra flugtveje og holder den væk fra adgangsveje, så brandvæsenet kan komme til.

- Det er vores største enkeltopgave i flere år. Vi er jo valgt til at løse opgaven, fordi tidligere erfaringer har vist, at vi kan håndtere opgaver i sådanne omfang, og få det hele til at virke selvom det er komplekst, afslutter Martin Kongskov.

Faktaboks

  • WindowMasters brandventilationssystemer er testet efter Europa Normer, hvor det afgøres om systemerne kan holde og fungere under ekstreme temperaturer. Brandventilationssystemerne lever i den forbindelse op til de nyeste normer, EN 12101-2
  • Virksomheden har også udført brandventilation på Rigshospitalets stråleterapicenter samt naturlig ventilation på det nye patienthotel og administration, der styres af et CTS anlæg
  • Læs mere om WindowMaster på windowmaster.dk
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062