23948sdkhjf

Aalborg: Ny it-løsning skal skabe smartere arbejdsgange

Systematic vinder udbud af ny it-løsning til elektronisk omsorgsjournal som skal skabe mere sammenhæng i de forskellige tilbud til den enkelte borger og smartere arbejdsgange for medarbejderne.

Bedre kvalitet, mere sammenhæng, smartere arbejdsgange og borger-adgang. Det er nogle af forventningerne til Aalborg Kommunes kommende elektroniske omsorgsjournal (EOJ), som Systematic skal levere.

Aalborg Kommune har netop afsluttet et omfattende udbud af en ny it-løsning, som skal give ældre, borgere med handicap og andre brugere af sundhedstilbud en elektronisk omsorgsjournal

Den nye EOJ skal skabe mere sammenhæng i de forskellige tilbud til den enkelte borger og smartere arbejdsgange for kommunens medarbejdere.

- Vores nuværende it-løsninger kan ikke dele oplysninger på tværs af forvaltninger internt i kommunen eller med for eksempel sygehuse og læger. Derfor oplever borgere i dag, at de af og til skal give de samme oplysninger flere gange til forskellige fagpersoner i kommunen. Det er besværligt for borgeren og tidskrævende for vores medarbejdere. Derfor har vi behov for en ny løsning, som kan samle alle oplysninger i én personlig omsorgsjournal for borgeren, forklarer rådmand Thomas Krarup fra Ældre- og Handicapforvaltningen.

Han understreger, at målet med den nye elektroniske omsorgsjournal dermed også er at skabe overblik, så der frigives tid hos medarbejderne. Tid, som i stedet kan bruges på at skabe bedre sammenhæng og service for borgeren. På sigt skal omsorgsjournalen også give borgerne mulighed for at se egne oplysninger og kommunikere direkte med kommunens medarbejdere.

Den nye elektroniske omsorgsjournal forventes i drift i sidste kvartal 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234