23948sdkhjf

Forsker: Aldersgrænse på 115 år er usandsynlig

- Biologisk set er aldring et resultat af en ophobning af skader. Vi bliver hver dag bedre og bedre til at forebygge og reparere disse skader, siger professor Rudi Westendorp.

I 2016 havde vi i Danmark 1.143 borgere i en alder på 100 eller derover. Flere forskere hævder, at denne stigning i levealderen ikke vil fortsætte, og at vi nu er tæt på den øvre grænse for, hvor gamle mennesker kan blive.

Aldringens biologi antyder ikke maksimal levealder
Sidste år konkluderede andre forskere, at der er en øvre grænse for levealderen på 115 år baseret på en analyse af de længstlevende mennesker. Forskerne udførte komplicerede statistiske analyser, men deres arbejde giver plads til alternative forklaringer.

Men sådan forholder det sig nødvendigvis ikke.

Forskere fra Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet siger i en kommentar i det videnskabelige tidsskrift Nature - international weekely journal of science , at en øvre grænse for menneskers levealder på 115 år er usandsynlig.

- Vi kan ikke forudsige en grænse for menneskelige præstationer ved brug af data fra fortiden, hverken i forhold til at sportspræstationer eller i forhold til levealder. Mennesker er bygget for at holde, vores levevilkår er blevet markant forbedret, dødeligheden falder for alle aldersgrupper, og vi vil i fremtiden se, at de nuværende rekorder for levealder bliver brudt, siger professor Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring til ku.dk.

- Biologisk set er aldring et resultat af en ophobning af skader. Vi bliver hver dag bedre og bedre til at forebygge og reparere disse skader. Vi har aldrig tidligere haft udsigt til at leve så længe som nu ved godt helbred. Vi bør turde omfavne denne mulighed, fortsætter han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078