23948sdkhjf

Plejehjem har succes med 23 fleksjobbere

OK-fonden og Odense kommune har fået et fint samarbejde op at stå.

23 personer i fleksjob har fået job på OK-fondens plejehjem i Odense. Det drejer sig om plejehjemmene Gurli-Vibeke og Dyruphus. 

I alt 25 personer kom igennem et uddannelsesforløb på plejehjemmene i løbet af foråret 2017, hvor alle efterfølgende var lovet job. I alt 23 deltagere gennemførte forløbet. Jobbene er permanente ansættelser på få ugentlige timer. 

Ekstra hænder
Det betyder, at plejehjemmene har fået ekstra hænder til de daglige opgaver med sårbare ældre, og at kommunen har fundet en arbejdsgiver, der kan være fleksibel omkring fleksjobbernes arbejdstid.

- I OK-Fonden vil vi meget gerne tage et socialt ansvar og hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Men vi har meget sårbare beboere, som har svært ved fx skiftende praktikanter i jobtræning. Vi har nu fået 23 fleksjobbere i arbejde. Der er skabt rum for mere kvalitetstid med beboerne, og alle bidrager til den fælles kerneopgave, siger Anne Mulberg Dahl, der er chef for de to plejehjem.

På kommunekontoret er man også glad for den nye ordning.
- Odense kommune stod overfor nogle udfordringer i forhold til at finde arbejdsgivere, der kunne skabe rammer og finde arbejdsopgaver til personer godkendt til fleksjob på ganske få timer, typisk 1 – 5 timer pr. uge. Det drejer sig blandt andet om mennesker med op til otte års ledighed, som har været i et utal af forskellige forløb, uden succes i forhold til ansættelse i fleksjob, siger Kim Marnow, jobkonsulent i Odense Kommune. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251