23948sdkhjf

Ny intelligent ble afprøves på plejehjem i Aabenraa

Aabenraa Kommune og virksomheden Abena går sammen om at teste bleen Abena Nova på et af kommunens plejehjem.

Abbenraa skal som den første kommune i Danmark afprøve en ny intelligent ble til hverdagsbrug, hvor indbyggede sensorer og en chip kan registrere, når bleen er våd og sende data direkte til plejepersonalet.

Kommunen har netop indgået i et samarbejde med virksomheden Abena om at teste bleen Abena Nova med start i december på et af kommunens plejehjem.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Den intelligente ble

Ved hjælp af en unik digital sensor og en trådløs forbindelse registrerer Abena Nova løbende ændringer i bleens udnyttelsesgrad. Data sendes til plejepersonalet i realtid via Abena Nova App på deres mobile enheder.

Læs mere her: www.abenanova.dk

www.abena.dk/nyheder/abena-nova-nyhed

- Det handler først og fremmest om at skabe værdi for borgerne igennem brugen af nye velfærdsløsninger. Derfor er det interessant, at vi sammen med Abena kan være med til at fremtidssikre løsninger, der kommer borgerne på kommunens plejehjem til gode og sikrer dem både et godt og værdigt liv. For personalet betyder det, at de får bedre arbejdsvilkår og kan hjælpe borgerne ligeså snart, der er brug for det, udtaler udvalgsformand Povl Kylling Petersen, som er begejstret for samarbejdet.

Hos Abena ser man også store perspektiver i samarbejdet med Aabenraa Kommune.

- Det er naturligt for Abena at indgå et tæt samarbejde med Aabenraa Kommune om brugen af Abena Nova-bleen. Aabenraa Kommune er langt fremme med at afprøve og bruge velfærdsteknologier som en integreret del af opgaveløsningen og på en måde, så det giver værdi for borgere og medarbejdere, udtaler Eva Tansem Andersen, konceptansvarlig Abena A/S.

Abena står bag udviklingen af Abena Nova i samarbejde med Silicon Valley-baserede MediSens Wireless.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11