23948sdkhjf

Klask til gamle bygninger: Nu skal der være plejeboliger

Nu er det snart endeligt slut med Markusgården på hjørnet af Bonnesensgade og Fyensgade i Aalborg. Rådmand for ældre- og handicappede i Aalborg Kommune Jørgen Hein (RV) fik i går onsdag eftermiddag æren af at svinge hammeren over de gamle bygninger, som må lade livet for at give plads til et nyt plejehjem med 73 boliger.

Ifølge planerne skal de hidtidige bygninger, hvor der gennem tiden både har været soldater, forsamlingshus og FDF/ FPF, være helt væk helt væk i løbet af februar, og derefter igangsættes arbejdet med at bygge nyt.

- Det er jo et fantastisk sted med en god beliggenhed og udsigt til Østre Anlæg, så vi glæder os selvfølgelig til at komme i gang, fortæller projektchef i Viva Bolig Kenneth Lundholm-Stenkjær.

Direktør i Viva Bolig holdt en lille tale for de fremmødte. Foto: Torben Hansen
Boligforeningen, står sammen med Aalborg Kommune bag byggeriet, der blandt andet skal erstatte Plejehjemmet Lollandshus, som er utidssvarende, og derfor satser man på, at de ny plejeboliger er klar til indflytning i slutningen af 2021.

De 73 plejeboliger kommer til at variere i størrelse, men de får alle adgang til en altan med udsigt til byens liv samt tilhørende servicearealer og en stor fælles tagterasse.

- Der er ikke tale om et decideret demensplejehjem, men alle boligerne skal være demens-egnede, for man regner med, at det vil være det, der er mest brug for i fremtiden, forklarer Kenneth Lundholm-Stenkjær.

Overskuelige forbindelser og graduerede fællesområder bliver derfor en central del af byggeriet, så alle beboerne får mulighed for at være en del af fællesskabet. Der skal med andre ord være hjemlige og trygge rammer - men også plads til pleje og omsorg samt rehabiliterende aktiviteter både inde og ude.

Markusgården har rummet flere forskellige ting gennem tiden. Men sjældent så stort et opbud af bygherrer, entreprenører, presse og så videre. Foto: Torben Hansen
Boligerne bliver lyse, trygge og velventilerede, og samtidig etableres der også et udeområde med mindre haver og stiforbindelser, som sikres af et grønt demenshegn.

Opførelsen af Markusgården tager udgangspunkt i et forslag udarbejdet af Friis & Moltke. I konkurrencefasen har teamet, ud over at beregne prisen, konkretiseret projektets materialer og taget stilling til bedste organisation til at gennemfø­re processen.

Det ny plejehjem får - udover en centralplacering - også altaner og tagterrasse med udsigt til blandt andet Østre Anlæg.
Byggeriet skal opføres med udgangspunkt i Aalborg Kommunes bæredygtighedsmanual, så der lægges blandt andet vægt på robuste og allergivenlige materialer, lange levetider, rengøringsvenlighed, hjemlighed og et godt arbejdsmiljø for personalet.

Markusgården Plejeboliger
Bygherre: Viva Bolig og Aalborg Kommune

Entrepriseform: Totalentreprise

Etageareal: 6500 kvadratmeter

Afleveres: 2021

Arkitekt: RUM, Horsens

Ingeniør: EKJ Lindgaard, Aalborg

Entreprisesum:86 mio. kroner

Projekt start: 1 september 2019

Projekt færdig: 12 december 2021

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127