23948sdkhjf

Grønt lys til friplejehjem i Tommerup Stationsby

Assens Kommune giver tilladelse til 48 plejehjemspladser blandet med familie- og seniorboliger, bygget af privat investor

Assens Kommune vil give tilladelse til et friplejehjem i Tommerup. Der er givet grønt lys til en privat investor, der ønsker at opføre 74 nye, blandede boliger til familier og seniorer samt et friplejehjem med 48 plejeboliger. Gruppen bag projektet består af Tom M. Pedersen, der er civilingeniør, Jim Holse, entreprenør og udvikler, Jens Blomgren-Hansen fra advokatvirksomheden Kromann Reumert samt investor Martin Bundgaard. Sammen vil de danne selskabet Pleje- og Seniorboliger A/S, der skal opføre boligerne.

- Vi købte grunden fredag 31. januar, og hvis alt går efter planen, og lokalplanen godkendes til oktober 2020, håber vi som det første at kunne have friplejehjemmet færdigt i slutningen af 2021, siger civilingeniør Tom M. Pedersen, der er meget tilfreds med processen og samarbejdet med kommunen.

- Vi hilser de private investorer velkommen! Det er dejligt, at de vil opføre attraktive boliger, som ligger centralt og i et godt nærmiljø med gode faciliteter og tæt på stationen og motorvejen, siger borgmester Søren Steen Andersen.

Central beliggenhed
Planen er, at der skal opføres kvalitetsbyggeri med en kombination af familie-, senior- og et friplejehjem i et godt nærmiljø tæt på skole, indkøbsmuligheder og stationen.

Seniorboligerne bliver 80-85 kvadratmeter, og de fleste vil være med tre værelser. Dertil vil der blive lavet en vinterstue samt altan. Friplejehjemmet vil indeholde 48 plejeboliger, med 800-1000 kvadratmeter fællesareal til beboerne, herunder med plads til en café i stuen. Plejeboligerne vil kunne søges af borgere i og uden for kommunen. Planprocessen forventes at være endeligt vedtaget i oktober 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094