23948sdkhjf

Plejehjemsbeboere er forrest i køen til coronavaccine

Der ventes at være vacciner nok til alle Danmarks plejehjemsbeboere, der er blandt de første, der får buddet.

Landets plejehjemsbeboere bliver nogle af de første i Danmark til at modtage en vaccine mod covid-19. Det viser et notat fra Danske Regioner, som TV2 er i besiddelse af.

I alt vil omkring 40.000 beboere på 933 plejecentre blive tilbudt vaccinen fra medicinalvirksomhederne Pfizer og BioNTech.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, tager stilling til vaccinen mandag 21. december.

Vaccinen forventes godkendt få dage efter, og ifølge Danske Regioner vil der være nok til alle i første levering.

Tirsdag lød vurderingen, at Danmark kan begynde at vaccinere mod coronavirus på denne side af nytår, hvis alt går som forventet.

Vaccinen er allerede godkendt til nødbrug i lande som USA, Canada og Storbritannien.

- Hvis vaccinen bliver godkendt lillejuleaften, altså at der kommer en godkendelse fra Europa-Kommissionen lillejuleaften, så skal firmaet have ekspederet vaccinen afsted. Og der regner vi med, at der ikke går mange dage, fra den er godkendt, til vi har den i Danmark. Og så kan jeg godt sige, at så står alle klar, sagde Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelstyrelsen, tirsdag til Ritzau.

Det er de enkelte regioner, der fordeler vaccinerne til plejecentrene. Når vaccinen er godkendt og kommer til Danmark, bliver den fordelt til landets plejecentrene ud fra tre parametre. Det er kommunalt smittetryk, størrelse af plejehjem og parathed.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.241