23948sdkhjf

Masser af fokus på et værdigt ældreliv med Eden Alternative

| Medlemsnyhed | Indrykket af Eden Denmark

Efteråret 2018 har budt på mange forskellige lejligheder til at fokusere på hvordan hverdagslivet bliver Værd at Leve for alle implicerede, når man bor i en visiteret bolig.

Det har været et travlt efterår, men på en god måde. Der har været tid til at være nærværende, der hvor vi har bidraget til at de ønskede forandringer i hverdagen kommer endnu videre end de er på det givne tidspunkt. At skabe en kulturtransformation er en stor mundfuld hvis man tror at det kan gøres målrettet og indenfor en relativt kort tidsramme. Men forstår man, at det handler om at få de enkelte medlemmer i det pågældende fællesskab til at forstå vigtigheden af at være nærværende, åben, respektfuld og samtidig vise, at man reelt nyder at være hvor man er og vil de andre det godt, så vil hele kulturen stille og roligt forandre sig over tid. 

Det er den form for kulturtransformation de bofællesskaber vi samarbejder med er i fuld gang med. 

Det forudsætter en tydelig og modig ledelse, som tør lægge ansvar ud til beboere og medarbejdere i hverdagen, at ledere og medarbejder er åbne overfor samarbejdet med familier og venner af den enkelte. Og så en forståelse af, at når vi som fagpersoner har størst afsæt i fagligheden, så vil der gå tid før den nødvendige tillid og åbenhed muliggør det nære og værdige samarbejde der fører til trivsel for både beboere og deres familier, medarbejdere og ledere. Det talte sprog samt inddragelsen af natur, børn og dyr i hverdagen, gør også hverdagslivet meget mere genkendeligt og inviterende. De er nødvendige ingredienser så den enkelte kan finde frem til netop det der er betydningsfuldt og genkendeligt, og dermed være med til at reducere ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Tre omsorgsplager som ellers er med til at trække veksler på medarbejdere og ledere, og som det er denne filosofi og metodes mål at fjerne. 

Vi har støttet op om den form for kulturtransformationer under både kurser, årsmøder i de Registrerede Eden Alternative hjem, temadage om livshistorier som redskab, ved netværksdagen for ledelsesteams og ved informationsmøder.

Vi har desuden i november markeret vores 10 års jubileum.
Vi glæder os rigtig meget til at fortsætte de eksisterende og opbygge mange nye samarbejder i de kommende år. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Eden Denmark

Bøjdenvej 27
5800 Nyborg
Danmark
Eden Denmark

Send til en kollega

0.088