23948sdkhjf

Sandkaj blandt årets bedste i Arkitekten

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sangberg Architects

Temaet for årets første udgave af Arkitekten er Bedst & Værst 2018. Sandkaj – et 425 meter langt urbant byrum i Nordhavn – fremhæves som noget af det bedste.

Arkitekten 01 2019 ser tilbage på det bedste og det værste 2018 kunne byde på inden for arkitekturens verden.

Anton Ryslinge, arkitekt MAA, fremhæver den nye adgang til Københavns vandarealer, som det bedste han har oplevet i 2018.

”De mange muligheder for at opholde sig på og nær ved vandet har beriget København enormt og udgør nu en hel familie af vandrum (…) Lige fra Sandkajs havnebad, La Banchinas sauna og restaurant, den anarkistiske og nærmest mere synkende end flydende Fredens Havn i Erdkehlgraven til Teglholmens flydende restauranter.”   

425 meter lang havnepromenade
Sandkaj er en del af Nordhavns igangværende udviklingsproces. Sangberg har projekteret den 425 meter lange promenade ved Sandkaj Brygge – et urbant byrum, der viderefører Nordhavnens industrielle islæt.

Sandkaj løber langs Århusgadekvarterets sydlige kaj og er udviklet som et attraktivt, rekreativt byrum for alle, der vil nyde nærheden til vandet i Nordhavn.

Læs også: Masterplan for Nordhavn 

Den 12 meter brede havnepromenade har en grøn ryg af klitbeplantning, der skaber læ og sikrer plads til ophold og afslapning. Det brede trædæk og siddetrappen forbinder med et enkelt greb byens rum med havnerummet. Samtidig prioriterer Sandkajs udformning cyklister og fodgængere, hvilket sikrer tilgængelighed og skaber liv og bevægelse.

Havnebad, caféer og kajakbro
Med havnebad, caféer og en kajakbro for enden af kajen, henvender Sandkaj sig til en bred brugergruppe, der består af lokale beboere og besøgende i området.

Sangberg har været underrådgiver på Sandkaj og har udført arkitekt- og landskabsarkitektydelser. Samarbejdspartnere er COBE, SLETH, POLYFORM, WERK og Rambøll, mens By & Havn er bygherre.

Læs mere om Sandkaj og se flere fotos på www.sangberg.com 

Hovedfoto: Rasmus Hjortshøj / Coast

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sangberg Architects

Dampfærgevej 10, 1.tv
2100 København Ø
Danmark
Sangberg Architects

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.063