23948sdkhjf

Tårnkran nedlagt på rekordtid

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Den største type tårnkran hos Ajos blev nedtaget på bare én dag. Byggeriet skulle hurtigt videre, og det samme skulle kranmontørerne. Samtidig var pladsen trang.

Bilisterne på Bispeengbuen i København fik sig en overraskelse forleden. Der har stået en 37 meter høj tårnkran ved det nærliggende byggeri på Ndr. Fasanvej i månedsvis, men pludselig var den væk fra dag til dag.

Ajos plejer at bruge to-tre dage på at nedtage så stor en kran, men et hold montører satte ny rekord og nedtog kranen på bare en enkelt dag efter grundig planlægning og hårdt arbejde.

- Alt gik som det skulle, og så havde vi planlagt det godt. Vi havde hele tiden et lastbillad klar til at læsse på, så vi undgik ventetid. Det betyder meget at være et godt team af montører, så vi ved, hvad de andre laver, og vi forstår hinandens kommunikation, siger kranmontør Jeppe Sjøgren Wills Hansen.

- Vi var lidt presset af, at der ikke var plads til en lastbilkran, som bruges til at skille krandele ad på jorden. Uden en lastbilkran skal vi op og ned ad kranen flere gange, så vi kunne i virkeligheden have taget den ned endnu hurtigere, siger han.

Jeppe Sjøgren Wills Hansen erkender, at der gik lidt sport i at få nedtaget kranen hurtigt, uden at kranmontørerne på nogen måde gik på kompromis med sikkerheden.

Udlejningsassistent Christian Heras Trokner stod for koordineringen af nedtagningen.

- Tårnkranen stod inde midt i byggeriet, så den skulle hives op af byggeriet, før det kunne komme videre. Årsagen til hastværket var også, at den dag, hvor nedtagningen egentlig skulle begynde, da blæste det for meget, fortæller Christian Heras Trokner.

- Det var en stor udfordring at få taget kranen ned sikkert. Vi havde 10-12 lastbiler til at komme, og der var ingen steder, hvor de kunne vente, fordi pladsen var trang. Vi havde en flagmand på stedet for at dirigere lastbilerne, og der var også cyklister i området at tage hensyn til.

- I forbindelse med nedtagningen måtte vi kortvarigt spærre Ågade af, og det kræver en tilladelse fra Københavns Kommune, som vi naturligvis skulle have i orden på forhånd.

- Kranen var jo stor. Ud over de 37 meter i højden, var der et udlæg på 35 meter, som skulle ned uden af beskadige nybyggeriet eller de nærliggende bygninger, og der var naturligvis også selve Bispeengbuen og de øvrige veje af tage hensyn til, så det var ingen let nedtagning, fortæller Christian Heras Trokner.

Ajos leverer såvel traditionelle tårnkraner som semimobile kraner i alle størrelser i tæt samarbejde med Potain. Ajos både sælger og udlejer det internationale kranfirmas produkter i Danmark.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.096