23948sdkhjf

7 fordele ved ARCHICADs licenspolitik

| Medlemsnyhed | Indrykket af BIM Equity A/S

GRAPHISOFT har en fleksibel licenspolitik, der giver dig mulighed for frit at vælge, hvordan du vil investere i din BIM-software. Her er 7 fordele ved ARCHICADs licenspolitik.

GRAPHISOFT har en licenspolitik, der betyder, at man sparer mere, jo flere licenser man har, og jo længere tid man har dem. Derudover er det helt op til, hvad der bedst passer bedst til jeres virksomhed, projekter og medarbejdere om I ønsker at leje eller eje jeres licenser.
 
Hér kommer 7 fordele ved GRAPHISOFTs licenspolitik for ARCHICAD:
 
1. FLYDENDE LICENSER 
Når man køber en ARCHICAD-licens, er den automatisk en “flydende” netværkslicens, der frit kan deles mellem flere medarbejdere over et lokalnetværk. Dette koster ikke ekstra. Det kræver blot, at man lægger licensen på en filserver, som så automatisk distribuerer frie licenser til de medarbejdere, der åbner ARCHICAD. Det betyder, at man kan have op til dobbelt så mange medarbejdere, som benytter ARCHICAD i forhold til antallet af licenser. Dette giver en reel besparelse på licensudgifterne.
 
2. MULIGHED FOR AT EJE
En ARCHICAD-licens er som udgangspunkt en købe-licens, som man efterfølgende ejer. Den sælges med et abonnement på serviceaftale, som bl.a. giver support og opgraderinger, så man altid har nyeste version af ARCHICAD og hjælp til at bruge den. Når man ejer sin licens, er udgiften ved anskaffelsen relativt stor (kr. 46.800, inkl. 12 mdr. serviceaftale), men efterfølgende er serviceaftalen relativ billig (kr. 1.950 pr. licens pr. kvartal). Det betyder, at den samlede årlige udgift falder, jo længere man har haft ARCHICAD, men det betyder også, at når man først har investeret i ARCHICAD (måske til et konkret projekt), så er det en relativt ubetydelig udgift at beholde programmet. Afmeldes serviceaftalen, ejer man stadig programmet i al fremtid, men i den programversion man har, når serviceaftalen opsiges.
 
LÆS OGSÅ: Gå-hjem-møde: BIM for landskabsarkitekter  
 
3. STIGENDE RABAT 
Jo flere ARCHICAD-licenser man ejer, jo billigere bliver det at anskaffe endnu flere. Der gives stigende rabat ved 3, 5, 10, 25 og 50 licenser, og det gives ud fra det samlede antal licenser efter købet er gennemført. Det betyder, at har man f.eks. 6 licenser og køber 4 mere, er købsprisen sat efter en 10-bruger-rabat. Det belønner loyale kunder, men tilskynder også til, at hele tegnestuen benytter ARCHICAD, frem for at være splittet over flere BIM-programmer.
 
4. MULIGHED FOR AT LEASE 
Ønsker man at sprede udgiften på at købe ARCHICAD, tilbyder BIM Equity at man leaser ARCHICAD over 36 måneder, hvilket sker i samarbejde med GRENKE Leasing. Det betyder, at man betaler omkring kr. 1.900 pr. licens pr. måned, inkl. serviceaftale i hele leasingperioden. Ved endt leasingperiode overtager man ejerskabet af licensen og kan vælge at fortsætte med serviceaftale for kr. 1.950 pr. licens pr. kvartal. Det koster kr. 600 at indgå leasingaftalen og kr. 1.560 at overdrage ejerskabet ved leasingperiodens afslutning.
 
Læs også: LE34 og BIM Equity indgår strategisk partnerskab 
 
5. MULIGHED FOR AT LEJE 
Ønsker man kun at benytte ARCHICAD i kort tid – eller har man en ekstra medarbejder i en afgrænset periode – kan det give mening at leje en licens til ARCHICAD. Det er stadig flydende licenser, men der er ingen mængderabat, og det bliver langt dyrere at leje licenser i forhold til at eje dem, hvis man kigger flere år ud i fremtiden. Prisen for at leje én ARCHICAD-licens er f.eks. kr. 2.400 pr. mdr. eller 19.800 pr. år, inkl. serviceaftale. Med én licens er det billigere at eje efter 2 til 3,25 år, alt efter hvor lang tid man binder sig for ved leje. Ejer man nok ARCHICAD-licenser til at få mængderabat, krydser kurverne endnu tidligere. Man skal altså ikke kunne se forfærdelig langt ind i fremtiden, før det er billigere at eje sine softwarelicenser, den det er at leje dem.
 
6. MULIGHED FOR PAY PER USE 
Skal man bruge en ARCHICAD-licens i ny og næ – måske fordi man har valgt at have relativt få “flydende” netværkslicenser i forhold til antallet af ARCHICAD-brugere på tegnestuen – så er der mulighed for at købe en “Pay Per Use”-licens. Det er en USB-nøgle med 50, 100 eller 200 timers licens til ARCHICAD, og den tæller kun timer, så længe nøglen sidder i computeren og ARCHICAD er tændt. 
 
7. LICENSNØGLER SOM USB, SOFT OG BORROW 
Licenserne til ARCHICAD kan leveres på USB-nøgler med enten én eller flere flydende licenser på hver nøgle. Det kan være en praktisk måde at flytte sin licens mellem forskellige computere, der ikke er forbundet til samme lokalnetværk. Man kan også benytte “soft”-licenser, som downloades til ens computer eller til en licens-server for at gøre brug af “flydende” netværkslicenser. Licenserne administreres af et lille program, GRAPHISOFT License Manager Tool, og man skal altid uploade sin licens, før man kan downloade den på en anden computer. Det tager kun få sekunder. Gennem GRAPHISOFT License Manager Tool kan man også administrere tegnestuens licenser og f.eks. tildele licenser til forskellige medarbejdere.
 
INTERESSERET?
Vil du vide mere om ARCHICAD, så kontakt BIM Equity på 70 22 05 20 eller info@bimeqt.com

Alle priser er eksempler på prissætningen pr. 1. januar 2019. Alle priser er ekskl. moms og BIM Equity tager forbehold for fejl.
 

Medlemsnyhed

Indrykket af
BIM Equity A/S

Strandlodsvej 6B, 3.
2300 København S
Danmark
BIM Equity A/S

Send til en kollega

0.075