23948sdkhjf

42.000 m2 gulv fra Gerflor DLW til Herlev Hospital

| Medlemsnyhed | Indrykket af Gerflor DLW Denmark A/S

Gerflor DLW blev valgt til leverancen af 35.000 m2 linoleumsgulve og 7.000 m2 vinylgulve til Herlev Hospital.

Linoleumsgulvene er specialdesignede med flerfarvede chips og matcher facadens struktur og olivenbrune farve. Gerflor DLW er den eneste leverandør, der kan levere den løsning.

Godt samarbejde med arkitekterne

Der har været et tæt samarbejde imellem Gerflor DLW og Henning Larsens Tegnestue/Friis & Moltke Architects, som vandt entreprisen sammen. Under hele udviklingsprocessen har der været en god dialog og Michael Brunbjerg, som er projektleder hos Henning Larsens Tegnestue udtaler: ”Vi har haft en tæt og konstruktiv dialog med Gerflor DLW omkring udvikling af den rigtige farvesammensætning til gulvene. De er meget udviklings- og løsningsorienterede, og det har været muligt at finde den helt rigtige specialløsning. Det er vi meget tilfredse med.”
 
Poul Gernes multifarvesætning
 
Farvesætningen på Herlev Hospital er Danmarks mest omfangsrige kunstneriske udsmykning. Poul Gernes udførte opgaven tilbage i 1968-76 og farvesatte stort set alt. På hospitalet findes der bl.a. 65 kilometer pink gulvlister, 10 kilometer specialtrykt gardinstof og 4.500 døre i 21 forskellige farver. Selv stikkontakter, gelændere, skilte og ure er farvesat.
 
Friis & Moltke Architects og Henning Larsens Tegnestue har siden med respekt for Poul Gernes arbejde farvesat gulvløsningerne fra Gerflor DLW og valgt en mere dæmpet tilgang til farverne, der binder den brune facade til løsningen.
 
Gerflor DLW stærke i sundhedssektoren
 
Gerflor DLW løser rigtig mange projekter i sundhedssektoren og specielt hospitaler er et stærkt stigende segment. Linoleum er et 100% naturprodukt, der lever op til sundhedssektorens ønske om at tænke bæredygtighed og ansvarlighed ind i løsningerne. Derforuden er produktet meget rengøringsvenligt og muligheden for specialdesigns, der passer 100% til interiør og design, er nogle af de mange fordele, der gør at produktet vælges. På Herlev Hospital har Lambæk Gulve udlagt alle gulve.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Gerflor DLW Denmark A/S

Naverland 8
2600 Glostrup
Danmark
Gerflor DLW Denmark A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.072