23948sdkhjf

Ny uddannelse giver medarbejdere i plejesektoren et teknologisk kompetenceløft

| Medlemsnyhed | Indrykket af Welfare Tech

Medarbejderinddragelse og refleksion over anvendelsesmuligheder er alfa og omega, hvis ny teknolgi i plejesektoren skal skabe værdi for både borgere, medarbejdere og kommunens pengekasse. Et nyt diplomuddannelsesmodul imødekommer behovet.

Ligesom i andre dele af samfundet vinder nye digitale løsninger hastigt frem i pleje- og sundhedssektoren.. Desværre viser det sig, at teknologiske løsninger ikke altid bliver anvendt optimalt, da  medarbejderne ikke inddrages  tilstrækkeligt fra overvejelse om indkøb til anvendelse i praksis.  
 
- Det nytter ikke at tage skrivebordsbeslutninger om indkøb af en ny teknologi og give den til 50 mennesker og tro, at de ikke har brug for hjælp længere. Det kræver kompetencer i medarbejdergruppen til at finde ud af, hvem der skal have hvad, hvorfor og hvordan teknologien skal fungere for den enkelte. Ellers indkøber man teknologier, som kommer til at ligge på et bord, siger Ulla Skjødt, lektor ved Professionshøjskolen Absalon.
 
Ulla Skjødt og hendes kollegaer har gennem feltarbejde og analyser i det dansk-tyske demensprojekt Demantec, og i samarbejde med plejecentre og kommuner fra dansk og tysk side, udviklet et nyt sundhedsfagligt diplomuddannelsesmodul, som udbydes på Professionshøjskolen Absalon fra efteråret 2019.
 
- Vores feltarbejde viser, at medarbejdere ude i praksis skal inddrages, hvis teknologi skal have værdi. Derfor vil vi tilbyde et nyt diplommodul, som uddanner nøglepersoner, der kan facilitere læringsrum på plejecentrene. Læringsrummene skal give medarbejdere mulighed for at reflektere over konkrete situationer fra hverdagen i forhold til borgere, der lider af  demens og sammen træffe beslutninger vedrørende teknologiske muligheder for den enkelte borger, siger Ulla Skjødt.
 
Uddannelsesmodulet giver sundhedsfaglige diplomstuderende kompetencer til at etablere og facilitere faglige læringsrum. Dels ved at sikre, at den generelle viden om teknologivurdering, anvendelse af teknologi, konflikthåndtering og personcenteret omsorg er til stede. Dels ved give kollegaer mulighed for at trække praktiske eksempler ind fra hverdagen, og så man sammen kan reflektere over og træffe beslutninger om, hvad der passer til den enkelte borger, og hvordan teknologien skal anvendes i praksis.
 
- Vi lægger stor vægt på, at understøtte kompetencer for at fremme en værdiskabende anvendelse af teknologien i forhold til både den enkelte ældres livskvalitet, medarbejdernes tilfredshed og økonomimen, siger Ulla Skjødt.
 
Undervisningen vil foregå i både klasserum, digitalt og i praksis. Forhåbentlig vil kommunerne  gribe bolden, så både nøglepersoner og medarbejdere fra ældreplejen kan få undervisning sideløbende med, at de indgår i refleksive læringsrum om teknologi og værdiskabende anvendelse af teknologier.
 
Om Demantec
Welfare Tech er partner og initiativtager til det dansk-tyske Demantec-projekt, som over tre år har samlet virksomheder, sundhedsprofessionelle og forsknings- og uddannelsesinstitutioner på tværs af den dansk-tyske grænse. Målet er at fremme samarbejde om udvikling, tilpasning og afprøvning af teknologier, der fremmer et selvstændigt liv for mennesker med demens og forbedre plejetilbuddene til demente.
 
Demantec er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum.
 
Demantec blev officielt afsluttet i februar 2019.
 
Du kan læse mere om Demantec på demantec.eu 
 
Professionshøjskolen Absalon er medlem af Welfare Tech.
 
Billede: Pixabay.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Welfare Tech

Forskerparken 10H
5230 Odense M
Danmark
Welfare Tech

Send til en kollega

0.073