23948sdkhjf

For hotelvaskerier er sommeren højsæson – og tid til at støtte udsatte børns ferielejre

| Medlemsnyhed | Indrykket af Berendsen Textil Service A/S

Lige nu er landets udsatte børn på vej til Ungdommens Røde Kors' sommerferielejre. Berendsens hotelvaskerier gør en indsats for at støtte Ungdommens Røde Kors' ferielejre med rent linned – og dét spreder arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Antallet af relativt fattige børn er steget med næsten 50 % i Danmark

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at antallet af børn, der lever i relativt fattige familier, er steget med næsten 50 % fra 2015 til 2017. Og Ungdommens Røde Kors har igen i år åbnet en ny 22. sommerferielejr for at få plads til det stigende antal børn og unge, som kommer fra udsatte familier, hvor der ikke er økonomisk overskud til at tage på sommerferie. Thomas Knudsen er frivillig projektleder i Ungdommens Røde Kors – og som han fortæller, oplever de også, at mange familier i Danmark ikke har råd til at dække børnenes helt basale behov:

 ”De fleste tror, alle forældre har overskud til at købe regntøj og badetøj til deres børn. Men af og til har vi faktisk børn, der møder op med næsten tomme kufferter, fordi familien ikke engang har råd til genbrugstøj – eller fordi forældrene er ramt af sygdom eller misbrug og ikke har overskud til at hjælpe deres børn med at pakke. Vi har brug for erhvervslivets støtte nu, så vi kan imødekomme de udsatte børns stigende behov. Berendsen er en af de 3 virksomheder, der har doneret til vores ferielejre i flest år – og den kæmpe hjælp, som deres medarbejdere giver os midt i deres vaskeriers højsæson, gør en lige så stor forskel for børnene som alle de gode oplevelser, børnene får fra os, der er med ude på lejrene".

 Berendsen støtter udsatte børns sommerferier med hundredvis af tekstiler

Vi mennesker bruger ca. halvdelen af vores vågne timer på arbejdet. Ifølge Krifas nye God Arbejdslyst Index 2019[C3]  er "Mening" i dag den vigtigste faktor for danskernes arbejdslyst – og medarbejdere, der har et job, hvor de giver omsorg til andre, er nogle af dem, der ser deres arbejde som mest meningsfuldt. Selvom Berendsens vaskerimedarbejdere ikke giver direkte omsorg i deres job, er det utroligt meningsfuldt for dem, at de i arbejdstiden udlåner og efterfølgende vasker over 2.000 hele sæt sengetøj og over 4.000 håndklæder for børn i Danmark, der har alvorligt brug for hjælp.

"Vi er alle stolte af, at vi her på vaskeriet får lov til at gøre en forskel. På sommerferielejrene får mange udsatte børn for første gang skabt nære venskaber og tætte relationer til de voksne frivillige. Og ligesom børnene mærker, at de på lejrene er en del af fællesskabet, så er Berendsens værdier om at være rummelige og hjælpe udsatte mennesker også med til at skabe mening og et stærkt fællesskab blandt os. Det betyder også rigtig meget for vores medarbejdere, at vores vaskeri er svanemærket og et virksomhedscenter, der hjælper mennesker ind på arbejdsmarkedet", siger Vinni Vibæk, produktionschef hos Berendsen-vaskeriet i Aalborg.

Berendsens medarbejdere vasker årligt over 20.000 stykker linned som støtte til Ronald McDonald Hus, hvor familier kan bo, mens deres alvorligt syge barn er indlagt på Rigshospitalet. Læs mere her

Fokus på gode formål midt i vaskeriets højsæson

Vaskeriet i Aalborg er bare ét af Berendsens landsdækkende industrivaskerier, der støtter Ungdommens Røde Kors' ferielejre om sommeren, hvor vaskeriets hotelkunder har et øget behov for linned.

”Vores afdeling leverer tekstiler til 3 af lejrene, som vi efterfølgende skal sortere, vaske, tørre og rulle, så de igen kan udlejes til hotellerne. Vi løfter med glæde opgaven i vores højsæson, for vi ved, hvor meget lejrene betyder for børn, der ikke har andre muligheder for at komme på ferie. Og vi har en stabil produktion, så vi kan sagtens opretholde den gode service overfor vores kunder samtidig. Vores loyale og kvalitetsbevidste medarbejdere er vant til at skulle levere store mængder tekstiler hurtigt til hoteller, som har en omskiftelig hverdag. Så vi er fleksible, og vi får det hele til at fungere hvert år", siger Vinni Vibæk. 

Fakta: Relativt fattige børn i Danmark

  • Antallet af børn i relativt fattige familier er steget fra 43.400 børn i 2015 til 64.500 børn i 2017 – det er en stigning på næsten 50 %
  • At en familie er "relativt fattig" betyder, at familien tjener under 50 % af median-indkomsten (midten af alle indkomster i Danmark) – begrebet er introduceret af Danmarks Statistik for at måle, hvor godt Danmark lever op til FN's verdensmål
  • På landsplan var 5,6 % af alle børn i Danmark relativt fattige i 2017

Kilde: DR/Danmarks Statistik

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Berendsen Textil Service A/S

Tobaksvejen 22
2860 Søborg
Danmark
Berendsen Textil Service A/S

Send til en kollega

0.086