23948sdkhjf

God sommer fra Sangberg

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sangberg Architects

Efter et godt halvår ser vi hos Sangberg frem til sommerferie og vil benytte lejligheden til at sige tak for de første seks måneder.

Hos Sangberg har det været et travlt halvår med blandt andet indflytning i vores bolig-projekter i Aalborg, Ørestad og på Helgoland. Derudover er vi kommet et godt stykke videre med en række af vores træ-byggerier, hvor boligfællesskabet for seniorer, VoksenPlus, har været et af de projekter, vi har fokuseret på. Vi ser frem til, at de første VoksenPlus-boliger bliver realiseret indenfor en overskuelig fremtid.

Med god sommer-ønskerne har vi valgt at bringe nedenstående fortællinger i vores sommer-nyhedsbrev:  


At planlægge for det ukendte
”Byudvikling er en yderst langsommelig proces, og derfor er en af de største udfordringer ved byudvikling, at vi ikke kender den fremtid, vi planlægger til. (Derfor) bør vi planlægge med robusthed, åbenhed og foranderlighed som centrale parametre.”

Juni-udgaven af Teknik & Miljø bringer artiklen ”Byudvikling er en kontinuerlig proces, så planlæg for det ukendte”, hvor vi blandt andet argumenterer for, at nøglen til succesfuld byudvikling ligger i erkendelsen af, at byudvikling er en kontinuerlig proces. Derfor bør man planlægge for det ukendte.

Læs en forkortet udgave af artiklen her >> 


6 skarpe om træ
Træ.dk, Danmarks træportal, stiller Jonas Sangberg 6 skarpe spørgsmål om træ og i sine svar kommer han hele vejen rundt fra barndomsminder til træs iboende præcision og fremhæver, at bæredygtighed ikke ser ud på en bestemt måde:      

”Vi skal gøre op med tanken om, at bæredygtige byggerier skal se bæredygtige ud.”

Udforsk de 6 spørgsmål og svar her >> 


Fællesskabet er i fokus i nye Ørestad-boliger
”I Skovkvarteret har vi bestræbt os på at skabe et boligkvarter med fokus på fællesskabet. Her mødes man på tværs af aldersgrupper, naboer snakker sammen, samtidig med at nærheden til Kalvebod Fælled medfører, at beboerne føler, at de bor i et grønt område. Vores ambition har været at skabe en bebyggelse, der sammenkæder det bedste fra byen og naturen.”, fortæller Thomas Walcher, associeret partner hos Sangberg.

Skovkvarteret ligger i Arenakvarteret på kanten af Ørestad Syd og grænser op til Kalvebod Fælled. Anden etape af Skovkvarteret består af 122 boliger fordelt på 12.200 m2 og indflytningen er netop påbegyndt og fortsætter ind i 2020. Tetris A/S er bygherre, Rasmus Friis A/S er entreprenør, Sangberg er hovedrådgiver med Vilhelm Lauritzen Arkitekter som underrådgiver og Niras som rådgivende ingeniør.

Læs mere om Skovkvarteret her >> 


Sangberg på konferencer efterår 2019 
Har du lyst til at høre opleve Jonas Sangberg tale om træ-byggeri på efterårets konferencer, har du foreløbig to muligheder:

1) Etagebyggeri i træ

3. oktober er Jonas Sangberg oplægsholder på Byens Ejendoms konference ”Etagebyggeri i træ”, hvor han blandt andet kommer ind på 7 gode grunde til at bygge i træ. Øvrige, bekræftede,  oplægsholdere er Bo Pedersen (MOE A/S), Frederik Spanning (Cree Danmark) og Peder Fynholm (Teknologisk Institut). Læs mere om konferencen på Byens Ejendoms hjemmeside >> 

2) Building Green

31. oktober afholder InnoBYG og Nordic Network for Tall Wood Buildings VIP-discussion på Building Green i Forum under titlen ’Træbyggeri – tid til status!’, hvor Jonas Sangberg sammen med Bo Jørgensen (Boligselskabet Sjælland), Henrik Carstensen (Hustømrerne A/S), Gitte Gylling Hammershøj Olesen (Rambøll), Jesper F. Hoffmann (Scandi Byg) og Peder Fynholm (Teknologisk Institut) er paneldeltagere. Læs mere om Innobygs aktiviteter på Building Green her >> 


Ferielukket

Vi trænger til sommerferie og holder ferielukket i uge 29 og 30, mens vi resten af juli og første uge af august kører med nedsat bemanding.

Nyd sommeren — Vi høres ved på den anden side!

Nyhedsbreve fra Sangberg? 
Hvis du er interesseret i at modtage nyhedsbreve fra os, kan du skrive dig op via dette link >>

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sangberg Architects

Dampfærgevej 10, 1.tv
2100 København Ø
Danmark
Sangberg Architects

Send til en kollega

0.097