Selvscanning inde i selve butikken, når kunden putter varen i kurven – og betaling ved scanning af en stregkode, når man forlader butikken. Trenden ses fx. i Sverige og Storbritannien og mere lokalt i Fakta og Netto.

Selvscanning ved udgangskassen er allerede blevet hverdag for os i alt fra Føtex til IKEA, og nu er næste bølge af selvbetjening i supermarkederne i gang: Selvscanning inde i selve butikken, når kunden putter varen i kurven – og betaling ved scanning af en stregkode, når man forlader butikken. Trenden ses fx. i Sverige og Storbritannien og mere lokalt i Fakta og Netto.

Mange er spændte på, hvordan kunderne vil reagere på denne mulighed: Vil det højne shopping-oplevelsen? Gøre det nemmere og hurtigere at handle?

Linket mellem kunde og butik

Svaret på dette afhænger bl.a. af stregkoden på varen. Med indførelse af selvscanning bliver den reelt set eneste link mellem butik og kunde i og med, at anden kontakt med butikspersonale (potentielt) bliver overflødig.

Dermed er det altafgørende for kundens oplevelse, at stregkoden virker. At den nemt kan scannes i første forsøg, og at den henviser til det rigtige produkt og pris.

Ekstra kærlighed til stregkoderne i Coop

Hos Coop har man i år særligt fokus på produkt-stregkodernes korrekthed:

"Vi kan desværre se, at produktstregkoder skaber tidsspild ude i butikkerne. Det virker måske ikke som meget, hvis en stregkode skal scannes flere gange, eller der skal indtastes et varenummer i stedet. Men når man ganger det op, bliver det til mange spildte timer og en forsinkelse for kunden. Derfor har vi for tiden et projekt kørende, hvor vi kontakter alle vores leverandører og informerer dem om, hvordan de følger GS1's standard for stregkoder. Vi samarbejder selvfølgelig også med GS1 Denmark om dette", fortæller Mie Bogetoft, Butikspartner, Kvickly.

Som standardiseringsorganisationen bag stregkoderne, støtter GS1 Denmark alle aktører i forsyningskæden i at mærke deres produkter korrekt:
”Det indbefatter både, at stregkoderne skal være scanbare, og at der kun bruges tilladte stregkoder”, fortæller Jane Wulff, Head of Standards hos GS1 Denmark.

Ulovlige stregkoder er et problem

Det er nemlig et problem, hvis den samme stregkode findes på flere produkter, eller hvis der bruges varenumre, som tilhører en anden virksomhed:

”Vi ser desværre en stigning i antallet af disse ’ulovlige’ stregkoder i omløb. Det er især et problem i andre lande, men vi ser også tendensen i Danmark. Det skyldes, at andre aktører end GS1 sælger stregkoder og – falsk – lover, at det er ægte, unikke GS1-stregkoder. Nogle virksomheder er ikke klar over, at det kun er GS1, der kan garantere unikke stregkoder. Det er rigtig ærgerligt for de virksomheder, der kommer til at købe de uautoriserede GTIN-varenumre. Det ser vi, når vi skal hjælpe dem ud af suppedasen igen. Det er dyrt og besværligt for dem at skulle sætte nye stregkoder på deres produkter og få nye varenumre registreret hos deres kunder i handlen”.

Samarbejde om  at sikre systemet

På grund af udviklingen i den globale online-handel er de store markedspladser, som Amazon og ebay, med til at sætte dagsordenen for fremtidens stregkoder. De har særligt fokus på det unikke identifikationsnummer, som hver stregkode indeholder. Det er nemlig deres eneste mulighed for at kunne præsentere forbrugeren for det, de søger, når flere forhandlere tilbyder samme produkt.

Derfor samarbejder GS1 med flere detailhandlere og markedspladser om at kontrollere indmeldte varenumre, og – meget vigtigt – at kontakte de leverandører, hvis stregkodenumre ikke er i orden og hjælpe dem på plads. Alt sammen for at stregkoderne kan bippe uden problemer i bl.a. de nye selvscanningsscenarier.

Har du brug for hjælp til dine stregkoder?

Det er gratis for medlemmer af GS1 Denmark at få hjælp til at mærke med perfekte stregkoder.

Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.