23948sdkhjf

Samarbejde giver kontakter og adgang til det offentlige

| Medlemsnyhed | Indrykket af Welfare Tech

Et innovationssamarbejde med det offentlige kan give adgang til potentielle kunder. Det ved virksomheden TakeAWalk, der nu anbefaler andre interesserede virksomheder at søge støtte fra Syddansk OPI-pulje, som står klar med 10 millioner kroner.

Netværk, støtte og offentlige kontakter er uden sammenligning det vigtigste, TakeAWalk har fået ud af at være del af et innovationssamarbejde. Og netværk er den bedste vej til kommende kunder, mener Jesper Roy, direktør i TakeAWalkVR, som flere gange har været med i et samarbejde om offentlig-privat innovation – et OPI-samarbejde. 

TakeAWalkVR var i 2018 del af et OPI-projekt i samarbejde med fem plejecentre i Kolding Kommune - i dag har TakeAWalk flere end 40 kommuner som kunder.

Syddansk OPI-pulje er nu klar med 10 millioner nye støttekroner til virksomheder i Region Syddanmark, som ønsker at blive en del af et offentligt-privat innovationssamarbejde på velfærdsområdet.

Fordel under udvikling og markedsføring

Offentlig-privat innovation – eller OPI - er en anerkendt metode til at udvikle nye løsninger målrettet den offentlige sektor, ikke mindst på pleje- og sundhedsområdet. TakeAWalkVR har i samarbejde med Region Syddanmark, Syddansk Universitet og Kolding Kommune over tre måneder testet potentialet i virtual reality til demensramte på fem kommunale plejecentre. 

- OPI-samarbejdet lagde grobund for, at vi blev taget seriøst i kommunal sammenhæng. Vores kunder vil primært være i kommuner og regioner, og det kan være svært at komme ind på dette marken, fortæller Jesper Roy.

Han mener desuden, at fordelen ved samarbejdet er længerevarende. Da VR-løsningen var under udvikling og test bakkede de andre partnere hele tiden op om TakeAWalk. 

- Og nu hvor vi markedsfører vores produkt, vækker det stadig anerkendelse i kommunerne, at det delvist er udviklet i et OPI-samarbejde, fortæller Jesper Roy.

Første søgefrist er 1. oktober

Syddansk OPI-pulje støtter en række mindre, korterevarende projektforløb, hvor produkter og services, der er tæt på markedet, afprøves og anvendes i relevante brugssituationer. Det kan være produkter, der mangler den endelige dokumentation for effekt, eller tests som øger vidensniveauet om en ny teknologi eller service for virksomhederne og de offentlige partnere.

Med et OPI-samarbejde følger der en række krav om afrapportering og dokumentation, men ifølge Jesper Roy må interesserede virksomheder endelig ikke lade sig skræmme af de administrative opgaver.

- Vi har fået god hjælp til gennemførelse og afrapportering hele vejen, så det skal man ikke være bekymret for. Og gevinsten med de mange nye kontakter overskygger det ekstra arbejde, der er i at være en del af et støttet projekt, fortæller Jesper Roy.

Det er Welfare Techs bestyrelse, der vurderer ansøgningerne til OPI-puljen, og i resten af 2019 samt i 2020 er der en række muligheder for at søge om støtte. Første ansøgningsfrist er 1. oktober, og næste frist er 1. december. Puljen er på 10 millioner kroner. Hvert projekt kan søge mellem 400.000 og 1.450.000 kroner. Virksomheden skal selv lægge 25 procent til støttebeløbet.

 

Læs mere om mulighederne for støtte fra Syddansk OPI-pulje her: https://www.welfaretech.dk/projekter/syddansk-opi-pulje-2019-2021 

 

Fakta om offentlig-privat innovation

  • OPI er en forkortelse for offentlig-privat innovation.
  • Syddansk OPI-puljen består af 10 millioner kroner fra den Europæiske Regionalfond.
  • Syddansk OPI-pulje yder støtte til samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder, offentlige parter og forsknings- og videninstitutioner i Region Syddanmark.   
  • OPI-puljen administreres af Welfare Tech
  • TakeAWalks projekt til i alt 1,65 millioner er blandt andet finansieret med OPI-midler fra EU's Regionalfond via Syddansk Vækstforum
     

TakeAWalk, Region Syddanmark, Syddansk Universitet og Kolding Kommune er alle medlemmer af Welfare Tech.

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Welfare Tech

Forskerparken 10H
5230 Odense M
Danmark
Welfare Tech

Send til en kollega

0.089