23948sdkhjf

Ajos løfter sikkerheden til nyt niveau under åbent hus på Nyt Hospital Hvidovre

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

For Ajos er sikkerheden er i højsædet hver eneste dag, og når de besøgende inviteres inden for på Nyt Hvidovre Hospital, bliver der taget ekstra foranstaltninger.

Nyt Hvidovre Hospital er for alvor ved at tage form, og søndag den 1. september inviteres alle interesserede inden for bag byggehegnet. Normalt er byggepladsen forbeholdt de håndværkere og leverandører, som skal bringe byggeriet i mål, men denne søndag er noget særlig for bygherren og for Ajos, der står for byggepladsentreprisen.

- Vi har i de sidste to år driftet byggepladsen, hvilket i praksis betyder, at vi er en form for vicevært for alle de andre aktører på byggeriet, forklarer Sune Waage Hansen, byggeleder fra Ajos på Nyt Hvidovre Hospital.

Ajos er ansvarlig for skurforhold, byggestrøm, -vand og -varme, vagter, hegn, overvågning, logistik, alle veje inkl. adgangs- og flugtveje og meget mere. Kort fortalt alle de nødvendige opgaver plus løsning af de uforudsete og pludseligt opståede udfordringer.

- Vi sørger for alt fra at udskifte selv den mindste lampe i skurvognen til at sikre vandforsyningen. Kort beskrevet tager vi os af alle de midlertidige installationer, som kræves for at byggeriet kan finde sted, forklarer Sune Waage Hansen, som pt. har 12-15 medarbejdere i gang på pladsen.

- Når vi forlader pladsen, er der ikke noget af vores udstyr og materialer tilbage. Vi er de første der starter, og de sidste der forlader byggepladsen. Vi prøver at køre efter byggeriets tidsplan, men i praksis følger vi de andre byggeentreprenørers byggerytme. Det gør det svært at planlægge, men det uforudsigelige er også det sjove ved opgaven, understreger han.

Skybrud, storme, overgravede rør eller kabler er blot nogle af de udfordringer, han skal forholde sig til, når de opstår.

- Vi kan lægge planer, og i ni ud af ti tilfælde sker der noget andet. Det gælder om at have is i maven og ikke gå i panik, når udfordringer pludseligt opstår. Det koster mange penge, når en byggeplads går i stå. Der er en dominoeffekt med ventetider, og alt falder tilbage på os. Taxameteret løber hurtigt, siger han.

Han er sammen med bygherren Region Hovedstaden netop ved at planlægge de sidste detaljer i forhold til åbent hus-arrangementet søndag 1. september, hvor alle interesserede har mulighed for at komme tæt på byggeriet. En opgave, som ikke indgår i den aftalte kontrakt, men som løses i fællesskab af de involverede parter.

- Selvfølgelig vil vi gerne hjælpe med arrangementet. Vi sørger for møblement, en gravemaskine til børnene, toiletvogne, afspærringer og kort sagt forbereder vi pladsen til, at de besøgende - børn og voksne - kan gå rundt på området uden brug af sikkerhedsudstyr.

Normalt skal alle, der færdes på byggepladsen, være iført korrekt sikkerhedsudstyr, men denne søndag er en undtagelse. Ingen skal iføres hjelme, veste, sikkerhedssko mv., og det stiller ekstra store krav til Ajos.

- Der er stor forskel på håndværkere, som er vant til at færdes på en byggeplads, og så besøgende der er der for første gang. En byggeplads er lavet til håndværkere og bestemt ikke børn. Derfor bliver der eksempelvis opsat ekstra rækværk, så ingen kan falde gennem afspærringerne og komme til skade, understreger Sune Waage Hansen.

Samtidig er alle ruter rundt på pladsen helt bogstaveligt blevet gennemgået skridt for skridt, besigtiget og diskuteret i forhold til sikkerhed. Samtidigt bliver der gjort rent af Ajos, så der ikke ligger betonstøv mv. så alle kan få en god oplevelse.

Efter arrangementet venter endnu en vigtig opgave for Ajos. Mandag morgen skal området igen være en almindelig byggeplads. Det betyder i praksis, at intet fra søndagens hyggelige arrangement må være til gene for de håndværkere, der skal udføre deres job. Det kan give forsinkelser i byggeriet og koste mange penge for de ansvarlige.

Det kan lyde som en stressende opgave, men Sune Waage Hansen er ikke bekymret.

- Vi er i Ajos vant til den slags udfordringer hver dag. Det er en del af vores arbejde. Det vil til enhver tid være en katastrofe, hvis nogen kom til skade - uanset om det var en håndværker eller en af de besøgende til åbent hus. Det er sikkerhed frem for alt - både søndag 1. september og på de almindelige arbejdsdage, fastslår han.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Alle ruter er gennemgået skridt for skridt af parterne, så intet overlades til tilfældighederne.En byggeplads er normalt ikke egnet til klovnerier, men under Åbent Hus 1. september kan børn og voksne møde hospitalsklovnen Stella.

Send til en kollega

0.079