23948sdkhjf

Markedsbarrierer for medicinsk udstyr i Danmark og Tyskland

| Medlemsnyhed | Indrykket af Welfare Tech

WORKSHOP: Succesfuld udvikling og implementering i Skandinavien fører ikke nødvendigvis til et vellykket salg i Tyskland. Denne workshop diskuterer markedsbarrierer på det tyske marked og giver dig netværk til relevante danske interessenter.

  • Dato:   19. nov. 2019 | kl. 10:00 - 13:00
  • Sted:   Campus Hall, Campusvej 1, 14. sal, Odense
  • Pris: Gratis, tilmelding senest 16. nov. kl. 12:00
  • Tilmeld dig her 

Presset på sundhedssystemer verden over øger behovet for nye innovative tilgange, når man udvikler nye løsninger og medicinsk udstyr. Men succesfuld udvikling og implementering i Norden fører ikke nødvendigvis til en vellykket implementering i Tyskland. Markedet i Tyskland er struktureret anderledes end i Danmark og skaber en række grænseoverskridende barrierer.

Denne workshop fokuserer på virksomheders adgang til det tyske marked og indeholder en dybdegående diskussion af de markedsbarrierer, som danske virksomheder kan opleve i Tyskland. Workshoppen samler viden og diskuterer, hvordan man bedst kommer ind på det tyske marked, og hvilke barriere man kan møde. I løbet af dagen vil der være præsentationer af erfaringer og vellykkede cases, hvor produkter med succes er blevet implementeret på det tyske marked.

Workshoppen er del af projektet Access & Acceleration, som adresserer markedsudfordringer mellem Danmark og Tyskland i relation til digital sundhed og medicoteknologi. Projektet opbygger en innovationsplatform, som giver virksomheder adgang til en omfattende videnplatform, udviklingsværktøjer og et stort netværk af virksomheder, forskere og klinikere i Danmark og Tyskland. 

For at styrke de regionale virksomheders vækstpotentiale bedst muligt indeholder platformen information om markedsstrategier, som tager udgangspunkt i markedsbarrierer på det tyske og det danske marked.

Dit udbytte af workshoppen
Workshoppen giver dig netværk og videndeling med relevante interessenter i det danske økosystem, herunder virksomheder, forskere og konsulenter fra universiteter og hospitaler. Gennem diskussioner om markedsbarrierer, erfaringsudveksling og netværk forbedrer du din chance for succes på det tyske marked og udbygger dit grænseoverskridende netværk.

Hvem henvender workshoppen sig til

  • Virksomheder med interesse i det dansk-tyske sundhedsmarked
  • Interessenter inden for sundhedsvæsenet, inklusive klinikere, sundhedspersonale og patienter
  • Forskere og studerende, der arbejder med teknologi eller sundhedsydelser

Program
Workshoppen afholdes på engelsk og er tilrettelagt af professor Uffe Kock Wiil, Syddansk Universitet (SDU) og chefkonsulent Claus Duedal Pedersen, CIMT - Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, ved Odense Universitetshospital (OUH) og Syddansk Universitet ( SDU).

  • Registrering: Præsentation af deltagere og forventninger til workshoppen Velkomst og introduktion til Access & Acceleration, v/ Uffe Kock Wiil og Claus Duedal Pedersen
  • Kort eksempel på danske oplevelser: Patient@home
  • Diskussion om markedsbarrierer i mindre grupper
  • Diskussion om salg til den tyske sundhedssektor
  • Præsentation og diskussion
  • Succesfulde historier fra danske virksomheder om implementering af produkter i Tyskland
  • Frokost og netværk

Tilmeld dig her

Om Access & Acceleration
Access & Acceleration er et grænseoverskridende partnernetværk for innovation og sundhed, der gør det lettere for virksomheder at få adgang til og samarbejde med hospitaler og forskningsinstitutioner, så udviklingen af nye digitale sundhedsløsninger og medicoteknologi accelereres. Projektet fokuserer på tre faser i innovationsprocessen: ideation, udvikling og markedsadgang, af digitale sundheds- og medicotekniske løsninger.

Aktiviteter i Access & Acceleration:

  • Opbygge et grænseoverskridende netværk i den dansk-tyske grænseregion
  • Fremme viden- og erfaringsudveksling gennem grænseoverskridende events
  • Udvikling "best practice" til ideation og implementering
  • Implementering af pilotprojekter inden for digital sundhed og medicoteknologi
  • Udvikling af værktøjer og metoder, der understøtter adgang til markederne i Danmark og Tyskland

Se mere om Access & Acceleration

Medlemsnyhed

Indrykket af
Welfare Tech

Forskerparken 10H
5230 Odense M
Danmark
Welfare Tech

Send til en kollega

0.462