23948sdkhjf

OmiVista Mobii vinder CareWare Borgerprisen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Aktiv Interaktiv ApS

OmiVista Mobii Interaktiv Projektor vandt CareWare Borgerprisen på AAL Forum 2019

 "Produktet bringer mennesker sammen i leg på tværs af generationer. Det kan bruges uanset fysisk form og træner både krop og hjerne. Det stimulerer sanserne og kan hjælpe mennesker med demens til at huske og samtidig have det sjovt sammen med personale, venner og familie." Antoniett Vebel Pharao

Det var ordene fra Antoniett Vebel Pharao, der repræsenterede CareWare Borgerpanelet, efter Aktiv interaktiv modtog prisen for bedste velfærdsteknologiprodukt på AAL forum 2019 International Demens konference i Aarhus.

Søren Ibsen fra Aktiv Interaktiv udtaler, ”Jeg er meget stolt over at modtage prisen, da den er givet af brugerne via CareWare Borgerpanelet. Samtidig er motivationen for at modtage prisen, som står nedenfor, et stort skulderklap til vores arbejde med Mobii og de interaktive muligheder, da det netop er det værdigrundlag og den målsætning vi udvikler og arbejder ud fra”

For at vinde CareWare prisen skal en teknologi give svar på følgende spørgsmål:

  1. I hvilken udstrækning bidrager produktet til et uafhængigt og meningsfuldt liv for den enkelte borger?
  2. I hvilken udstrækning bidrager produktet til at øge mulighederne for deltagelse i et socialt liv?
  3. Hvor nemt er produktet at anvende?
  4. I hvilken udstrækning understøtter produktet værdighed for brugeren gennem æstetik og design?

Borgerpanelet, der består af mennesker, der har erfaring med og viden om funktionsnedsættelser og aldring, kårede Omi-Vista Mobii som det produkt, der bedst levede op til kravene. 

På videoen til højre for artiklen kan man se en OmiVista Mobii i brug hos Bo- og Dagtilbudet Rødbo. Se mere om OmiVista Mobii på aktivinteraktiv.dk  

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Aktiv Interaktiv ApS

Knebel Bygade 38
8420 Knebel
Danmark
Aktiv Interaktiv ApS

Billeder & videoer

Interaktivt bord, Interaktivt gulv, Interaktivt projektor, Kognitiv træning demente

Send til en kollega

0.047