23948sdkhjf

Evaporativ køling betaler sig

| Medlemsnyhed | Indrykket af Condair A/S

Evaporativ køling, adiabatisk køling eller fordampningskøling – kært barn har mange navne. De har dog alle det til fælles, at kølingen sker, når vand fordampes. Teknikken er meget udbredt, og den kan for mange virksomheder betale sig at indtænke.

Evaporativ køling kan blandt andet ske med en højtryksbefugter. Her forstøver dyser vandet i meget små dråber, som hurtigt optages i luften i lokalet eller i produktionen. Hermed sænkes temperaturen, og den relative luftfugtighed hæves. Det sker fordi, forstøvet kold vand optager energi i form af varme fra luften, hvilket resulterer i en sænket temperatur. Med andre ord: Du kan køle luften med vand

Fordele ved evaporativ køling
Foruden at sænke temperaturen og øge luftfugtigheden kan evaporativ køling også medføre en række andre fordele. Hos en producent som Jydsk Aluminium Industri med meget overskudsvarme i produktionen blev energiforbruget til køling og ventilation blandt andet reduceret med 90 procent. Ved at tilføre befugtning til luften som et supplement til kølingen, kan ventilationen sænkes og virksomheden kan opnå mærkbare besparelser på energiforbruget.
Hos producenten Terma, der producerer højteknologisk udstyr til blandt andet flyindustrien, sikrede evaporativ køling produktionen mod statisk elektricitet, der kan ødelægger maskiner og elektroniske komponenter. Hertil har løsning med evaporativ køling også bidraget til et mærkbart bedre indeklima, hvilket har en indvirken på medarbejdernes sundhed og trivsel.

Der er behov for befugtning i mange brancher
Evaporativ køling bliver brugt i flere industrielle produktioner, hvor der er et særligt behov for kontrol og styring af luftfugtigheden og temperaturen såvel som i industrier med overskudsvarme fra produktionen. Det kan være trykkerier, datacentre og plast- og elektronikproducenter. Men det kan også være hos emballageproducenter, hvor der er et stort behov for at sikre en ensartet og præcis produktion eller i laboratorier, hvor der stilles særlige krav til luftfugtigheden og hygiejnen.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Condair A/S

Parallelvej 2
8680 Ry
Danmark
Condair A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094