23948sdkhjf

JFP afleverer byggeri til flere generationer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jørgen Friis Poulsen a/s

Danmarks største byggeri til flere generationer - Generationernes Hus, Aarhus

JFP a/s har afleveret Danmarks største og mest ambitiøse projekt til flere generationer – Generationernes Hus i Aarhus. Der er glæde over, at byggeriet nu er færdigt og står klar til både børn, unge, handicappede og ældre.

Alle har store forventninger til Generationernes Hus og med rette. Byggeriet rummer en børnehave til 150 børn, 100 ældreboliger, 100 plejeboliger, 40 familieboliger, 40 ungdomsboliger, 24 boliger til voksne med handicap samt fællesområder for områdets beboere. Det består af 8 bygninger i forskellige højder med forskellige facadeløsninger og grønne tage, der både giver et spændende udtryk og bidrager til det sunde miljø. Byggeriets grundtanke omkring mangfoldighed er unik og ambitiøs, og man har ønsket, at beboere kan starte i vuggestue, gå i børnehave, bo på kollegieværelse og blive boende som ældre.

JFP er stolt
CEO i JFP, Jesper Friis Poulsen udtaler: ”Vi er både stolte over og glade for at kunne aflevere Generationernes Hus, så beboerne og brugerne kan komme i gang med at bruge huset. Det har været komplekst at opføre pga. de mange formål, som huset har og det forhold, at der er flere bygherrer. Men huset er blevet flot og gennemført, og vi er meget tilfredse med resultatet. Vi står stærkt ift. at løse lignende projekter med kombinerede boformer og formål i fremtiden. Jeg vil vurdere, at der kommer mange flere af disse byggerier. En stor tak skal lyde til vores dygtige medarbejdere, som har arbejdet hårdt for at aflevere så flot et resultat.”

Bygherre og konsortie
Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er bygherre på Generationernes Hus. JFP a/s har været totalentreprenør, Erik Arkitekter A/S og RUM A/S arkitekter, Sweco A/S ingeniør og Kragh & Berglund A/S landskabsarkitekt. Der er opført 27.400 m² bolig og institution og 3.000 m² parkeringskælder.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jørgen Friis Poulsen a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Danmark
Jørgen Friis Poulsen a/s

Billeder & videoer

Danmarks største byggeri til flere generationer. Generationernes Hus, Aarhus Ø - JFPDanmarks største byggeri til flere generationer. Generationernes Hus, Aarhus Ø. JFP

Send til en kollega

0.081