23948sdkhjf

Forbo lancerer nyt, bæredygtigt tekstilgulv

| Medlemsnyhed | Indrykket af Forbo Flooring A/S

Forbo giver nu byggeriet en hjælpende hånd til at nå ambitiøse klimamål ved at lancere et tekstilgulv, der bruger halvt så meget garn som traditionelle tekstilgulve. Hele 65 procent af materialerne er genanvendte.

Bare fordi man i forvejen producerer verdens mest bæredygtige gulv – af linoleum – behøver man ikke hvile på laurbærrene.
”Vi har reduceret vores CO2-aftryk med 25 procent de seneste fem år, og nu tager vi næste skridt og lancerer et væsentligt mere bæredygtigt tekstilgulv, end hvad der tidligere har været på markedet. Som en af verdens førende gulvproducenter er det helt naturligt for os konstant at løfte barren for, hvad der er muligt,” siger Christian Iversen, direktør for Forbo.
 
Garn er den store synder
Tessera Struktur er mikrotuftede tekstilfliser, som kan produceres med halvt så meget garn som en traditionel tekstilflise – uden at give afkald på slidstyrken. Eftersom cirka 45 procent af et tekstilgulvs miljøpåvirkning kommer fra garnet, er det nye tekstilgulv lidt af en revolution i branchen. Af den øvrige del af gulvflisen stammer 65 procent fra genanvendte materialer som fx recirkuleret fabriksspild.
 
Afstemt efter nordisk indretningsstil
Den nye kollektion består af 18 farver, der er udvalgt til at skabe en varm og imødekommende stemning, samtidig med at de er tilpasset den mere minimalistiske indretningsstil i Skandinavien.
”Grå er en uomgængelig farve, når danskerne indretter, og derfor er der ni forskellige gråtoner, mens ni trendfarver giver mulighed for at lege med nudging, personliggøre stilen og matche med den øvrige indretning,” siger Christian Iversen.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Forbo Flooring A/S

Produktionsvej 14
2600 Glostrup
Danmark
Forbo Flooring A/S

Send til en kollega

0.078