23948sdkhjf

Hvorfor FIT fits

| Medlemsnyhed | Indrykket af Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Komponent (tidl. COK) har siden 2017 udbudt åbne kurser, konferencer og skræddersyede temadage om FIT (Feedback Informed Treatment). Hvorfor? Fordi det virker. Vores chefkonsulent Bjarne Richter Bjelke fortæller om metoden.

Sammen med Socialstyrelsen har vi afholdt nationale konferencer om FIT (Feedback Informed Treatment). Vi har afholdt åbne kurser og skræddersyede forløb for kommuner over hele landet, og vi glæder os til også i 2021 og 2022 at komme ud i det ganske land og udbrede kendskabet til FIT. For der er stadig brug for den tilgang og systematik, som FIT kan bidrage med på det sociale felt i Danmark. 

Når man tager FIT-certificeringen, bliver det tydeligt, at the WHY er det mest afgørende i tilgangen. FIT er ikke kompliceret rent metodemæssigt, essensen ligger i omstillingen og i at gøre sig klart hvorfor vi arbejder med FIT – og at vi gør det systematisk ud fra en fælles forståelse.

Vi arbejder ikke med FIT, fordi vi skal have skemaer eller dokumentation - vi gør det, fordi det virker. Vores indsats bliver bedre  – eller rettere: vi får en borgerrapporteret indsigt i, om det, vi gør, virker, så vi kan tilpasse vores indsatser i henhold til feedbacken. Gør vi ikke det, kan vi være sikre på én ting: vores indsats kommer ikke til at virke. 

Essensen er borgerinvolvering og ejerskab
Kernen i FIT er, at det er en dialogbaseret tilgang, som så at sige walks the talk, når det drejer sig om borgerinvolvering og ejerskab. Udgangspunktet er, at vi til hver samtale eller session lader borgeren give en melding om, hvordan det går  – og efterfølgende give feedback på, hvordan samtalen/sessionen har været.

Det er nemlig den borgeroplevede kvalitet, der gør en forskel. Det er med andre ord ikke særligt forudsigende for resultatet, hvad du som fagprofessionel mener eller rapporterer. I FIT er det borgerens stemme, der er vigtig. Og på et helt andet plan end vi tidligere har set; nemlig på et fuldstændigt systematisk og metodisk plan. Med FIT går vi fra flotte ord og intentioner i strategier og handleplaner til en konkret metode, som er virkningsfuld på tværs af målgrupper og andre behandlings- eller udredningsformer.

Tilpas indsatsen undervejs
Virkeligheden på det sociale område er, at der ved nogle indsatser går flere måneder eller op til et år, før vi finder ud af, om vi er på rette spor. Det er på mange planer  – menneskeligt, socialt, økonomisk  –  sørgeligt, at der kan gå så lang tid med indsatser, der ikke virker. Især fordi vi risikerer at tabe borgere på gulvet og mellem stole, at de bliver "svingdørspatienter", at de får det værre og at afstanden til rehabilitering, recovery, integration eller uddannelse og beskæftigelse øges. Med FIT kan vi løbende følge op og tilpasse indsatsen, samtidig med at opfølgningen i sig selv bliver en meget virkningsfuld del af indsatsen. 

Engagement, systematisk feedback og alliancen er nogle af kerneelementerne i FIT. Vil du være klogere på dem og på FIT, kan du tilmelde dig vores kursus, hvor vi også zoomer helt ind på praksisarbejde med FIT.

Komponent afholder kurser i FIT som åbne forløb og som skræddersyede forløb i kommuner, tilbud og organisationer. Læs mere her.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Hedeager 5, 1.
8200 Aarhus N
Danmark
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Send til en kollega

0.109