23948sdkhjf

Fundraising kræver overblik, timing - og en klar strategi

| Medlemsnyhed | Indrykket af Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Er I Sundhedens By eller vil I være regionsmestre i bæredygtighed? Så skal det afspejle sig i jeres fundraising-projekter. Rasmus Munch fra firmaet Fundraiseren giver konkrete råd til, hvordan I kan gribe fundraisingen an.

De kommuner, der tænker fundraisingen sammen med kommunens øvrige strategi har størst chance for succes. Det er et af de vigtigste budskaber Rasmus Munch har med, når han tager ud og hjælper kommuner med at udvikle deres fundraising-indsats.

”Førhen forsøgte kommunerne tit at skaffe penge til løsrevne projekter. Måske et kulturhus på havnen, som havde ligget og samlet støv i en skuffe, fordi ingen helt troede på det. I dag arbejder de fleste kommuner langt mere strategisk med fundraisingen. De udvikler ambitiøse projekter, som kan understøtte kommunens profil og særkende,” siger han.

Hver tredje kommune fundraiser
Selv om fondene uddeler flere penge end nogensinde – omkring 20 mia. kr. om året – så er der kamp om midlerne. www.fundats.dk (tidl. Danmarks Fonde) lavede i 2018 en opgørelse, der viste, at knap hver tredje kommune arbejder systematisk med at søge fonde, og der er kommet flere kommuner til siden. 

Ifølge Rasmus Munch er det dels fordi de ser, at nabokommunerne har succes med at skaffe midler via fonde – og dels fordi de er nødt til at positionere sig.

”For nogle kommuner i landdistrikter er det her et spørgsmål om udvikling eller afvikling. Man er nødt til at etablere nogle fyrtårne, der kan understøtte kommunens strategiske mål og sætte kommunen effektivt på landkortet,” siger Rasmus Munch.

Han nævner, at der langs den jyske vestkyst er flere eksempler på kommuner, som har investeret i strategiske udviklingsprojekter med hjælp fra fondsmidler. Ringkøbing/Skjern Kommune har for eksempel understøttet deres image som naturkommune med Naturkraft Oplevelsescenter, og Thisted Kommune har profileret sig med Cold Hawaii.

Unikke ideer og timing
Men ikke alle kommuner har succes med fondsansøgningerne. De oplever, at de bruger ret mange ressourcer på at udarbejde ansøgninger, som får afslag. En af de typiske udfordringer for kommunerne er ifølge Rasmus Munch, at de ikke er ambitiøse nok – de mangler unikke idéer. Og så er kommunerne ofte for lidt bevidste om, hvad timing betyder:

”Det vigtigste er, at man har en fundraising-parat organisation. Så er det faktisk mindre vigtigt, om man ansætter en egentlig fundraiser,” siger Rasmus Munch og forklarer:

”En fundraising-klar organisation er i stand til at rykke hurtigt, når nye puljer udbydes. Det er vigtigt at have en række halvmodne projekter klar, som hurtigt kan modnes, når timingen er rigtig i forhold til en konkret fond eller en aktuel dagsorden. Og så skal ledelsen forstå fundraisingens spilleregler og bakke op om de til- og fravalg, der skal til.”

Overblik og koordinering på tværs  
For at dét kan lade sig gøre, er det vigtigt, at kommunen er gearet til at arbejde professionelt med fundraising på de interne linjer. Der skal være nogen, der har ansvaret for at screene markedet, koordinere og skabe overblik over idéer, projekter og tiltag på tværs af kommunens forvaltninger. 

”Og så skal der være en ledelsesmæssig forankring, som sikrer, at man ikke render den samme fond på dørene med en masse forskellige ansøgninger fra flere fagkontorer i samme kommune. Man kan for eksempel have en regel om, at alle ansøgninger på over en million skal koordineres og godkendes centralt,” siger Rasmus Munch.  

Læs mere om Rasmus Munch og hans anbefalinger til god fundraising på www.fundraiseren.dk. Du kan også møde Rasmus Munch, når han underviser på Komponents kursus ”Intensivt kursus i fundraising".

Medlemsnyhed

Indrykket af
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Hedeager 5, 1.
8200 Aarhus N
Danmark
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Send til en kollega

0.083