23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stort tillykke til Årets idrætsbyggeri 2021

På trods af et par børnesygdomme og forsinket åbning pga. COVID19 har den nye Arena Randers begejstret publikum, lokalbefolkning og fagfolk i en sådan grad, at den vandt den offentlige afstemning om ”Årets idrætsbyggeri 2021”.

Nohrcon nåede lige akkurat at uddele prisen Årets idrætsbyggeri 2020 til Holbæk Sportsby, inden COVID19 lukkede ned for alle idrætsaktiviteter og -faciliteter i et år. Vi er derfor enormt glade for at se idræts- og foreningslivet vende tilbage – og for at kunne sætte ekstra fokus på nogle af de nye sportsanlæg med kåringen af Årets idrætsbyggeri 2021.

Kåringen har til formål at sætte fokus på folkesundheden og inspirere andre, der skal i gang med lignende byggeprojekter – i tråd med Nohrcons temadag ”Fremtidens idrætshaller og sportsfaciliteter”. Efter en fagjury nominerede 5 projekter til prisen, har en offentlig afstemning nu afgjort, at Arena Randers fortjener titlen som Årets idrætsbyggeri 2021.

 

5 PROJEKTER VAR NOMINERET TIL PRISEN:

- Arena Randers

- Kampsportscenter Forum, Horsens

- Kultur- og Bevægelsespark Høng

- Seest Trailcenter

- Svømmehal Frederikssund Idrætsby

 

TEAMET BAG VINDERPROJEKTET:

- Bygherre: Arena Randers

- Arkitekt: Link Arkitektur

- Entreprenør: Max Bögl International SE, Filial Tyskland

- Ingeniør: Orbicon A/S (nu WSP Danmark A/S)

 

FAKTA OM VINDERPROJEKTET:

- Adresse: Fyensgade 1, Randers

- Type: 1. præmie i konkurrence

- Byggeform: Nybyggeri af hal og ombygning af anlæg

- Færdig: Maj 2020

- Areal: 7.900 m²

- Anlægssum: 90 mio. kr.

 

FAGJURYEN UDTALTE BL.A. FØLGENDE OM ARENA RANDERS VED NOMINERINGEN:

"Arena Randers viser hvordan man med en gennemtænkt, arkitektonisk strategi kan opgradere et eksisterende byggeri og skabe helhed i et fragmenteret anlæg. Et smukt materialevalg sætter nye standarder for arenabyggerier. Et flot bud på, hvordan man kan skabe en facilitet, der både kan rumme de allerbedste i form af byens kvindelige håndboldligahold, men samtidig i dagligdagen kan være en facilitet, der skaber masser af plads til bredde- og foreningsidrætten. En meget gennemført arkitektur, der sikrer, at idrætsfaciliteten bliver en markant og æstetisk flot bygning i midten af byen."

  

DIREKTØR I ARENA RANDERS, GITTE NØRGAARD, UDTALER OM PRISEN:

”Teamet bag Arena Randers og jeg er både stolt og glad over at modtage prisen for Årets Idrætsbyggeri 2021. Det er et projekt, der skal tilgodese mange forskellige behov og har en stor betydning for forenings- og erhvervslivet i Randers under sloganet ”Vi samler Randers”. Med multiarenaen har vi netop fået faciliteter, der udnytter fordelene ved synergi og fleksibilitet, og som i høj grad kan tiltrække store arrangementer på både nationalt og internationalt niveau."

 

NIELS BONDRUP JENSEN, KONKURRENCECHEF HOS LINK ARKITEKTUR, UDTALER:

”Vi har med vores forslag til udvidelsen af Arena Randers haft et ønske om at samle alle områdets bygninger under ét fælles tag og dermed give Arena Randers nyt liv som kulturelt og sportsligt vartegn. Prisen for Årets idrætsbyggeri 2021 betyder for os, at vi er lykkedes med at forene nyt og gammelt byggeri i et helhedsgreb, som løfter oplevelsen af det samlede byggeri. Projektet skal tilgodese mange forskellige behov, lige fra den brede idræt til eliten og skal derudover kunne bruges i forbindelse med store kulturarrangementer. Det er altså et byggeri, der har en stor betydning for både Randers By, men også for den enkelte bruger – og det er vi meget stolte af at have bidraget til. I et år hvor fællesskabet har haft svære betingelser under COVID-19, håber vi, at det nye Arena Randers fremover kan være med til at danne rammer for mange gode og givende fælles oplevelser. Tusinde tak til alle, som har stemt på projektet og for den fine pris.”

 

Læs mere om kåringen af Arena Randers som Årets idrætsbyggeri 2021:

Arena Randers er Årets idrætsbyggeri 2021 – et moderne, multifunktionelt samlingssted

 

Se også programmet til Nohrcons studietur:

Fremtidens idrætshaller og sportsfaciliteter 2021, d. 22. juni i København

 

Se alle Nohrcons arrangementer indenfor Byggeri, Udbud, Anlæg, og personlig udvikling:

www.nohrcon.dk

 

Nohrcon ApS
Ewaldsgade 9
2200 København N
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30607635
P nummer: 1013343957

Kontaktperson

PGM
Peter Green Melgaard
Kommunikations- og marketingchef
+45 70201146 pm@nohrcon.com

Send til en kollega

0.062