23948sdkhjf

Hvordan skal vi bo og leve, når vi blir gamle?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Danish Life Science Cluster

Fire kommuner og en region skal finde alternative modeller for, hvordan fremtidens ældre skal bo og leve – og for hvilket serviceniveau, vi kan forvente. Læs her om ’Nye dage – Fremtidens ældreliv’.

Nyt projekt i Danish Life Science Cluster har fokus på fremtidens ældreliv. Fire kommuner og en region er med i projektet, der bl.a. skal iværksætte konkrete eksperimenter, som vil give input til udfordringer på ældreområdet.

Læs om projektet Nye dage – Fremtidens ældreliv

– De fleste kommuner og regioner føler, de har nået grænsen for den service, de kan levere i den nuværende danske model. Derfor er de nysgerrige efter at se, hvad fremtiden vil og kan bringe. I dette projekt får vi mulighed for at hoppe op i helikopteren og se ældreområdet på en helt ny måde, forklarer Karen Lindegaard, projektleder Nye dage – Fremtidens Ældreliv i Danish Life Science Cluster.

Stærk partnerkreds
Danish Life Science Cluster, Dansk Design Center og Tænketanken Mandag Morgen har taget initiativ til at samle den ambitiøse partnergruppe af offentlige og private aktører. I fællesskab skal gruppen udforske fremtidens ældreliv gennem designtænkning og fremtidsforskning.

Partnerkredsen skal bl.a. arbejde aktivt og strategisk med fremtidens nye modeller og løsninger inden for eksempelvis:

- pension
- beskæftigelse
- boformer
- samfundsengagement
- sundhed.

Brug for input fra erhverv og sundhedssektor
Projektet giver mulighed for at udtænke nye radikale scenarier for, hvordan vi skal leve, bo og fungere, når vi bliver ældre.

– I dette projekt er det tilladt at tænke helt nye modeller for fremtidens ældre. Vi skal eksempelvis kigge på nye serviceløsninger, alternative organisationsstrukturer og arbejdsflows, og nye måder at sætte teknologi i anvendelse. Vi skal også prøve at se nye typer samarbejde på tværs af det offentlige, private og civilsamfundet, og til det får vi brug for masser af input fra erhvervsliv, videninstitutionerne og sundhedssektoren, siger Karen Lindegaard.

Partnerkredsen
- Dansk Design Center (lead)
- Danish Life Science Cluster
- Mandag Morgen
- Aalborg Kommune
- Aarhus Kommune
- Gladsaxe Kommune
- Københavns Kommune
- Region Syddanmark

Medlemsnyhed

Indrykket af
Danish Life Science Cluster

Ole Maaløesvej 3
2200 København K
Danmark
Danish Life Science Cluster

Send til en kollega

0.05