23948sdkhjf

Åbent hus på JFP Murer & Tømrer byggeri

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jørgen Friis Poulsen a/s

JFP Murer & Tømrer opfører i hovedentreprise 36 almene og energivenlige rækkehuse for Flexbo Sjælland. Boligerne opføres i Haslev, og byggeriet skal leve op til energiramme A.

Glæde og forventning
Den 17. september var der åbent hus på Viften 2, som er navnet på byggeriet i Haslev. Små 200 mennesker mødte op, og det blev en stor succes. Irene Jensen, som er formand hos Flexbo Sjælland var med til at tage imod de mange forventningsfulde lejere og gæster og udtaler: ”Det var en meget stor succes med så stort et fremmøde og så mange glade og forventningsfulde gæster. Byggeriet er jo udlejet men mange blev skrevet op og havde stor lyst til at flytte ind. JFP Murer & Tømrer havde gjort meget ud af arrangementet og havde dækket gulvene af og kørt grus ud, så vi kunne gå tørskoede ind i boligerne. I det hele taget er det en stor fornøjelse at arbejde sammen med dem – tidsplaner overholdes, der holdes en fin orden på byggepladsen og selv de eksisterende lejere på Viften 1 er glade for samarbejdet  og mærker ikke store gener ved byggeriet.”

Viften 2 er populær
Byggeriet er 2. etape af byggeriet Viften i Haslev. Byggeriet skal leve op til energiramme A, som blandt andet fordrer varmegenvinding. Bebyggelsen omfatter 36 rækkehuse, som supplerer de allerede opførte 32 boliger. Rækkehusene indeholder både 4-værelses rækkehuse i 2 etager og 3- og 2-værelses rækkehuse i et plan. Alle rækkehusene er udlejet og er del af Faxe Kommunes strategi om flere varierede boligområder, der kan tiltrække borgere inden for mange beboersegmenter.

Byggeriet skal afleveres ultimo november, og i øjeblikket lægges der belægningssten, ligesom de sidste 10 køkkener monteres i løbet af de næste to uger. Slutmontage på el og vvs er igang.

Læs også: JFP Murer & Tømrer bygger energivenlige boliger

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jørgen Friis Poulsen a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Danmark
Jørgen Friis Poulsen a/s

Billeder & videoer

Viften 2 Haslev. Flexbo Sjælland. JFP. Boligkontoret Danmark. Almene Boliger

Send til en kollega

0.094