23948sdkhjf

JFP Murer & Tømrer afslutter betonentreprise på A Place To

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jørgen Friis Poulsen a/s

JFP Murer & Tømrer har på Bjarke Ingels projektet, A Place To i Esbjerg afsluttet firmaets 2. største betonentreprise til dato.

Hele 3.500 m³ beton og mere end 4.000 mandetimer er der præsteret på A Place To projektet, som blev opstartet i oktober 2020, og afsluttet november 2021.  JFP Murer & Tømrer har både udført fundamentsentreprisen og de 3 baser på tårnene. På bare én dag blev der leveret 1.300 m³ beton på 130 lastbiler til byggeriet.

Projektet er helt unikt og tegnet af det internationalt anerkendte Bjarke Ingels Group. Det omfatter 3 tårne på henholdsvis 57, 35 og 23 meter og ligger prangende placeret på Tovværket i Esbjerg. Der bliver i alt 314 ungdomsboliger og et hotel med 117 værelser.

Læs også: JFP Murer & Tømrer har afholdt rejsegilde på svanemærket byggeri

Indvielse af borgmesteren
Den 2. september blev byggeriet indviet, og der blev holdt en længe ventet Grand Opening reception. De to laveste tårne er færdige og beboes allerede af ca. 170 unge, og ultimo året færdiggøres det højeste tårn på 57 meter, som ud over ungdomsboliger kommer til at indeholde A Place To hotellet.

Ved receptionen klippede Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen båndet til byggeriet og omkring 120 særligt inviterede gæster oplevede det spektakulære byggeri helt tæt på. Jesper Frost Rasmussen nævnte med stolthed, at Esbjerg er med til at sætte en helt ny dagsorden med det fællesskab, som de unge bliver en del af, og samtidig kan Esbjerg nu give studieboliggaranti.”

Læs også: JFP Murer & Tømrer afleverer Gasa C i Aarhus

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jørgen Friis Poulsen a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Danmark
Jørgen Friis Poulsen a/s

Billeder & videoer

JFP Murer & Tømrer har udført betonentreprisen på A Place To i Esbjerg JFP Murer & Tømrer har udført betonentreprisen på A Place To i Esbjerg

Send til en kollega

0.078