23948sdkhjf

JFP afleverer byggeri på 3 ½ måned

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jørgen Friis Poulsen a/s

JFP har bygget ny sorteringshal samt forbindelsesbro til GLS Herning på kun 3 ½ måned. Tidsfristen var meget presset, og derfor var glæden stor, da byggeriet blev afleveret til aftalt tid fredag, den 5. november.

JFP har arbejdet sammen med GLS i mange år. Første entreprise var i 2005, hvor GLS Herning etablerede sit nye domicil, og JFP solgte grundstykket til dem. Det gode samarbejde er fortsat, og nu er den 4. opgave løst. En ny sorteringshal på 950 m², servicearealer på 40 m² samt en forbindelsesbro mellem den nye og den eksisterende hal.

Svævende bro på 30 meter
Broen svæver 4-6 m over terræn og er 30 meter lang, så der var spænding til det sidste, da broen skulle løftes op. Nu er den på plads og transporterer pakker fra hal et, som JFP også byggede og til den nye hal. JFP har haft JFP Murer & Tømrer til at udføre betonentreprisen, elementmontagen og murer- og tømrerarbejdet på byggeriet.

GLS meget tilfredse
Flemming Andersen, som er Depot Manager hos GLS er meget tilfreds med JFP og udtaler: ”JFP har udvist utrolig stor fleksibilitet under hele byggeriet. Det har været vigtigt for os, at vi har kunnet drifte samtidig med byggeriet, og samtidig at tidsplanen kunne holdes. Det har betydet, at JFP har taget weekender i brug for at komme i mål. Det er vi meget taknemmelige for. Derudover har de været usædvanlig tålmodige ift. den lange proces med at få de endelige byggeplaner på plads. Jeg kan kun give dem min bedste anbefaling.”

Læs også: Kongeaa Trailercenter får større udstillingslokaler på rekordtid

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jørgen Friis Poulsen a/s

Mads Eg Damgaards Vej 50
7400 Herning
Danmark
Jørgen Friis Poulsen a/s

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094