Gå ikke glip af politisk debat på Health & Rehab
Organisering af hjælpemiddelområdet i kommuner og regioner kan efterlade borgere fanget mellem to systemer: mellem kommunerne og regioner, mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber, mellem socialloven og sundhedsloven.
Hvordan opnår vi den bedste organisering i samspillet mellem kommuner, regioner og private? Hvordan bliver der plads til borgeren, og hvordan bliver der plads til fagligheden og kvaliteten? Og kommer en ny sundhedsreform med bud på en bedre organisering?
Lyt med til debatten blandt fem centrale spillere fra lands-, regions- og kommunalt-niveau samt fra de fagprofessionelle og brugerne.
Deltagere:
- Charlotte Broman Mølbæk (SF), Medlem af Folketinget, Handicap- og kommunalordfører
- Nanna Skovgaard, KL, kontorchef, Center for Sundhed og Socialpolitik
- Camilla Hersom, vicedirektør, Danske Regioner
- Tina Nør Langager, Ergoterapeutforeningen, formand
- Susanne Olsen, Dansk Handicap Forbund, formand
Debatten faciliteres af Peter Jepsen, kommunikationsrådgiver fra JepsenPlus.
Tid og sted:
Den 17. november kl. 14.30-15.30 på hovedscenen i Hal C3, i Bella Center Copenhagen.
Hent din gratis adgangsbillet til messen her
OBS. Der indføres igen krav om Coronapas i Danmark, og dette krav gælder også på Health & Rehab Scandinavia.