23948sdkhjf

Morsø-Metoden skal holde børn i almindelige dagtilbud

| Medlemsnyhed | Indrykket af Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Morsø Kommune har knækket kurven for antallet af børn og unge, der bliver henvist til specialpædagogiske tilbud. Kommunen her nemlig udviklet en systematik for før-visitation, der skal hjælpe børnene og de unge.

CASE

Som mange andre kommuner har Morsø Kommune igennem flere år haft en stigning i antallet af børn og unge, der bliver henvist til specialpædagogiske tilbud, og som derfor ikke er en del af fællesskaberne i de almene dagtilbud eller folkeskoler. Den udvikling er der nu sat en stopper for.

Morsø Kommune har nemlig hjemtaget børn, der modtog specialtilbud i andre kommuner, og som derfor tilbragte mange timer i transport på tværs af kommunegrænser – langt væk fra kammeraterne i nærområdet på den lille nordjyske ø. I stedet har Morsø Kommune oprettet udviklingsspor på alle børnehuse og folkeskoler og investeret i at etablere inkluderende børnefællesskaber helt tæt på almen.

Frøet til dette turn-around på børneområdet blev sået i samarbejde med Komponent, som foretog en budgetanalyse af det samlede børneområde. Analysen viste bl.a., at der var et potentiale for at styrke visitationsprocessen og de inkluderende børnefællesskaber, så her tog kommunen fat og igangsatte en udviklings- og kulturforandringsproces faciliteret af Komponent.

Brug for et reality tjek

Ifølge Michael Dahlgaard, der er centerchef for Skole og Dagtilbud i Morsø Kommune, var det kommunens politikere, der besluttede, at der skulle foretages et eftersyn af børneområdet.

”Vi havde brug for et reality tjek. Komponent har et solidt vidensgrundlag og erfaringer fra mange kommuner. Det skulle vi bruge til at finde ud af, hvordan vi stod sammenlignet med andre kommuner. Det har på mange måder været en irriterende forstyrrelse, for når Komponent tager fat, bliver posen rystet. Men det er faktisk kun godt, og vi har fået et fantastisk resultat ud af det,” forklarer han.

Ny før-visitationsmodel fokuserer på fællesskab

Et vigtigt element i forandringen i Morsø Kommune er en mere systematisk måde at arbejde med forebyggende og foregribende indsatser forud for en visitation. Med tæt inddragelse af ledere fra hele børneområdet har Morsø Kommune udviklet en ny før-visitationsmodel, som tydeliggør hvornår og hvordan de fagprofessionelle skal samarbejde om indsatserne. Samtidig viser før-visitationsmodellen, hvordan ledelsen kan understøtte medarbejderne med sparring og ledelse ind i forløbet. 

Det skal sikre fokus på ressourcer og løsninger med afsæt i fællesskaber. For mantraet er, at stærke og inkluderende børnefællesskaber skabes i et samarbejde mellem alle, der har aktier i fællesskabet; barnet, den unge, familierne og mange former for fagprofessionelle.

”Det skal være børnenes billet til stærkere børnefællesskab i dagtilbud og skoler. Vi havde i høj grad stirret os blinde på det individuelle i form af det enkelte barn i stedet for at kigge på, om der findes løsninger i fællesskabet”, siger Michael Dahlgaard og uddyber:

”Hvis man går gennem barndommen uden at have adgang til fællesskaber, præger det ens tilværelse betydeligt. Man kommer tit på kant af mange andre ting - fx arbejdsmarkedet. Hvis man ikke er vant til at gøre sig i fællesskaber, får man det svært, og skolen og dagtilbuddet stopper jo på et tidspunkt. Dette tiltag handler om at give borgerne et helt liv med adgange til fællesskaber. Det har alle fortjent.”

Tre skridt

Den nye model, som kaldes Morsø Metoden, virker i tre tempi; det monofaglige, det flerfaglige og det tværprofessionelle.

Monofagligheden er udgangspunktet for løsning af kerneopgaven. Det er læreren ude i den enkelte skoleklasse og pædagogen på stuen i dagtilbuddet, der er i første kolonne, når fællesskabet eller det enkelte barn oplever vanskeligheder. Medarbejderne på skolerne og i dagtilbuddene er valgt til at løse opgaven med afsæt i de kompetencer, færdigheder, egenskaber og erfaringer, de har erhvervet sig. De stærke, inkluderende og almene børnefællesskaber skabes og sikres altså af den enkelte fagprofessionelle.

Når monofagligheden ikke alene kan opløse de vanskeligheder et barn eller et fællesskab er havnet i, så skal det flerfaglige samarbejde aktiveres. Lærernes og pædagogerne faglighed suppleres nu af psykologer, pædagogiske konsulenter, sundhedsplejerske, socialrådgivere, familiekonsulenter mm.

Ved svært opløselige vanskeligheder, der ikke er blevet imødegået af monofaglige og flerfaglige indsatser, introduceres de tværprofessionelle samarbejder, der findes omkring skolerne og dagtilbuddene. De samarbejdende professionelle skal nu forsøge at opløse vanskelighederne gennem højt specialiserede og koordinerede indsatser.

Ifølge Michael Dahlgaard giver den nye før-visitationsproces bedre mulighed for at arbejde i en mangfoldig folkeskole med plads til fællesskab.

”Der ligger en lyst til at ændre sin praksis i det her. Der er jo ingen, der har det godt med, at vi har måtte give op i visse tilfælde og sende et barn i en taxi til nabokommune. Metoden er lavet til dem, der ligger i grænseland, og hvor der skal kæmpes for at holde dem i fællesskabet,” forklarer Michael Dahlgaard.

Udvikling i fællesskaber

Uanset hvilken specialpædagogisk indsats, der arbejdes med i Morsø Kommune, tager den afsæt i, at man trods forskelligheder kan udvikle sin identitet og sit selvværd i fællesskaber.

På den måde fokuserer kommunen på at gøre forskelligheder til en styrke i børne- og læringsfællesskaberne, hvor alle bliver mødt som ligeværdige deltagere. Det betyder, at der både arbejdes med barnet/den unges evne til at deltage i fællesskaber samt med fællesskabets sociale miljø i eksempelvis klassen.

Kulturforandring

Det er ikke kun børnene og de unge, der vinder på den nye metode. Michael Dahlgaard vurderer eksempelvis, at Morsø Kommune nu sparer to mio. kr. på taxikørsel, fordi der er færre børn, der bliver visiteret til tilbud uden for kommunen. De får i stedet tilbud på den lokale skole.

Det er imidlertid ikke en forandring, der kommer fra den ene dag til den anden. Det kræver ifølge skoledagtilbudschefen et vedvarende fokus og vilje til at gennemføre en kulturforandring.

”Det kræver, at vi bekender os til en metode, hvor vi gør nogle ting anderledes fra medarbejdere til chefniveau. Og det betyder, at nogle medarbejdere begynder at efterlyse nye kompetencer. Vi har haft 100 pædagogiske ansatte igennem et kompetenceudviklingsforløb. Målet er, at alle pædagogisk ansatte i skole og dagtilbud får et forløb”, siger Michael Dahlgaard.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Hedeager 5, 1.
8200 Aarhus N
Danmark
Komponent – Kommunernes Udviklingscenter

Send til en kollega

0.078