23948sdkhjf

Plejecenter Blomstergården er ikke så ramt på rekruttering

| Medlemsnyhed | Indrykket af TeamEffect

Hvad er vigtigt, når man vælger sin fremtidige arbejdsplads? Hos Blomstergården tror man på, at arbejdsmiljøet er en vigtig faktor, når medarbejdere skal vælge deres fremtidige job. Blomstergården har derfor anvendt Min Arbejdsdag siden 2019.

Danske plejecentre opererer i dag under vanskelige betingelser. Der er mangel på uddannet arbejdskraft, antallet af ældre stiger og plejebehovene bliver mere komplekse. Det er en giftig cocktail, og det er også virkeligheden i Slagelse Kommune, som p.t. står overfor store rekrutteringsudfordringer. Som en del af løsningen igangsatte man i 2019 et testforløb med TeamEffects “Min Arbejdsdag” på plejecenter Blomstergården. Her 2,5 år efter fortæller virksomhedsleder Christina, at de i dag lykkedes med at fastholde mange af deres elever og medarbejdere på centret:

Det er ikke nemt (rekruttering), og de ansøgere, som vi får, er ikke samme kvalitet som tidligere, men vi er heldigvis ikke lige så hårdt ramt, som andre er. Min daglige leder Bettina er rigtig god til at få ansat folk, der har været i huset som eksempelvis elever. Der er en del elever, som rigtig gerne vil blive.

Spørger man Bettina, der er daglig leder for centerets midlertidige pladser i hus B og D, så er det gode arbejdsmiljø på Blomstergården en væsentlig årsag til, at så mange elever vælger at blive på centeret, når de er færdiguddannet. Bettina bruger Min Arbejdsdag dagligt sammen med sine knap 80 medarbejdere, og derudover bruger hun aktivt Min Arbejdsdag i rekrutteringsprocessen:

Vi bruger Min Arbejdsdag i rigtig meget af vores rekruttering: både før samtalen og under samtalen for at sikre os en struktur, hvor vi inddrager Min Arbejdsdag. Vi har nogle gode opgaver herude, og vores måde at drive arbejdsplads på er spændende, fordi man bliver medinddraget i opgaverne. Når vi siger, at vi har Min Arbejdsdag, så siger de “wauw det er sgu da fedt, hvorfor har vi aldrig stødt på det?”, fortæller Bettina.

Fokus på at fastholde de loyale medarbejdere
Medarbejderne på Blomstergården bruger hver dag Min Arbejdsdag til at tjekke ud efter endt arbejdsdag. Når man oplever en dårlig dag, får nærmeste leder automatisk en besked, så de nemt kan følge op hos vedkommende. Bettina har medarbejdere, som blev overrasket over, at de pludselig fik tættere opfølgning fra deres nærmeste leder. Med en stor personalegruppe heriblandt aften- og nattevagter, så er muligheden for at fingeren på pulsen med den enkelte begrænset. Min Arbejdsdag er derfor en hjælp for Bettina og de andre ledere til at være tættere på deres medarbejdere:

Min dag starter hjemmefra kl. 6, hvor jeg drikker min kop kaffe. Jeg tjekker Min Arbejdsdag efter, hvad folk har skrevet, og om der er nogle kommentarer. Også aften og nattevagter. Der begynder jeg at tænke over, hvordan jeg skal prioritere min tid. [...] Det er et godt ledelsesværktøj for mig i forhold til at forstå temperaturen 365 dage om året 24/7,” siger Bettina.

For Bettina støtter Min Arbejdsdag rigtig godt op om det det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne bedømmer deres dage, så kan man hurtigt gå ind og give ledelsesstøtte. Hun oplever, at man hurtigere kommer i kontakt med en medarbejder, der hvor det kan være svært.

Christina bruger som virksomhedsleder primært chef-rapporterne i Min Arbejdsdag til at få et overblik over, hvordan det går i de forskellige huse i centeret. I Min Arbejdsdag kan Christina følge med i, hvordan trivslen udvikler sig i hver afdeling og generelt på Blomstergården. Christina fremhæver desuden, at Min Arbejdsdag har været særlig anvendelig i perioder med lederskifte, hvor man har måtte konstituere en midlertidig leder. Det er perioder, hvor personalet mangler deres nærmeste leder:

De perioder hvor vi har manglet en leder, og hvor jeg har været back-up, så var Min Arbejdsdag en rigtig god mulighed for at følge op på de medarbejdere, som har det svært. Det var virkelig rart. De screenede deres dag, og så kunne jeg ringe til dem og følge op. Hvis jeg ikke havde haft det her redskab, så havde jeg jo aldrig fanget de her medarbejdere,” fortæller Christina.

Min Arbejdsdag handler om forebyggelse, og det giver rigtig god mening, når man som medarbejder på et plejecenter ud over de faglige kompetencer også bruger sig selv i arbejdet med borgere. Selv den mest inkarnerede medarbejder kan nemlig have off-dage:

Der er nøglemedarbejdere, som altid passer deres arbejde, løser opgaven og er ordentlige. Når de scorer dagen gul eller rød, så ved jeg bare, at der er et eller andet, som er helt galt. [...] Nogle gange har jeg set det om eftermiddagen, og så plejer jeg at sende en SMS: “Jeg er blevet opmærksom på, at du har scoret din dag rød, og jeg vil rigtig gerne ringe til dig, når du er kommet hjem.” De ved, at de har haft en rigtig øv-dag men oplever, at der er en leder, som sætter alt ind for at komme i kontakt med dem. Så kan de læsse af og sove roligt om natten og møde friske ind den næste dag. Det er jo det, som systemet kan,” fortæller Christina.

(fortsættes)

Fakta:

  • Christina er virksomhedsleder på Blomstergården og har været det siden starten af 2019 (ansat siden 2015). Det betyder, at hun er leder af lederne og har det overordnede ansvar for hele centeret.
  • Bettina er daglig leder for hus B og D. Hun har været daglig leder siden 2018 og har 75 medarbejdere i direkte reference.
  • Blomstergården er fordelt på 3 huse med 96 somatiske plejeboliger og 48 midlertidige boliger. Samlet arbejder der 240 medarbejdere på Blomstergården. Læs mere om Blomstergården på deres hjemmeside.

Læs mere om Min Arbejdsdag.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
TeamEffect

C. A. Olesens Gade 4
9000 Aalborg
Danmark
TeamEffect

Billeder & videoer

Blomstergården bruger TeamEffect til rekruttering og fastholdelse

Send til en kollega

0.079