23948sdkhjf

Jammerbugt: Min Arbejdsdag gør mig mere nærværende som leder

| Medlemsnyhed | Indrykket af TeamEffect

Med udekørende medarbejdere fordelt over fire byer i kommunen har Inger Poulstrup fra ”Forebyggelse og Mental Sundhed” i Jammerbugt kommune en kompleks daglig ledelsesopgave. Min Arbejdsdag støtter Inger med at blive mere nærværende som leder.

Som leder vil hun gerne være tæt på sine medarbejdere og kunne se dem i øjnene og sige godmorgen hver dag. Det er bare ikke muligt. Inger har dog på det seneste oplevet, hvordan TeamEffects løsning ”Min Arbejdsdag” har hjulpet hende til at være mere nærværende som leder.

I Jammerbugt Kommune har man i 2021 indgået en koncernaftale med TeamEffect og kan derfor bruge løsningen ”Min Arbejdsdag” i alle afdelinger. I starten af 2022 blev det så afdelingerne i Sundhed & Handicaps tur til at komme i gang med løsningen. Det skete på baggrund af en række gode erfaringer høstet i seniorområdet i kommunen i de foregående år. I afdelingen ”Forebyggelse og Mental Sundhed” under handicapområdet har borgere fra 18 år med diagnoser, misbrug eller psykisk skrøbelighed mulighed for at få hjælp fra Ingers godt 40 medarbejdere.
 
Afdelingen hjælper borgerne i form af bostøtte, støttekontaktpersonordning og væresteder. Det betyder, at medarbejderne følger borgerne og kan befinde sig i borgernes i eget hjem, på mere neutral grund eller på et af kommunens væresteder. Medarbejderne er inddelt i teams på de fire væresteder i Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup, der dækker hele den geografisk store kommune. De fire væresteder fungerer i dagligdagen som baser og udgangspunkt for medarbejderne. I praksis betyder det, at det er fysisk umuligt for teamleder Inger at være tæt på alle sine medarbejdere: 

Som leder er det meget vigtigt for mig, at medarbejderne oplever mig som værende nærværende. Jeg har altid været en af dem, som har gået rundt og sagt godmorgen. Det kan jeg ikke her. Det er fysisk umuligt,” fortæller Inger. 

I Min Arbejdsdag tjekker medarbejderne ud efter endt arbejdsdag og har mulighed for at tilføje en kommentar. Allerede første gang Inger blev introduceret for værktøjet, var hun meget interesseret, fordi hun kunne se, hvordan værktøjet kunne understøtte hendes lederhverdag:

Da vi blev introduceret for TeamEffect blev jeg fra starten af meget begejstret. I og med at jeg tidligere i min karriere har siddet fysisk sammen med mine medarbejdere, så har jeg manglet den her connection med medarbejderne. Nu får jeg lige den der fornemmelse af medarbejderen. For mig er det et super godt værktøj.

Læs hele artiklen om erfaringerne med Min Arbejdsdag i Forebyggelse og Mental Sundhed.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
TeamEffect

C. A. Olesens Gade 4
9000 Aalborg
Danmark
TeamEffect

Send til en kollega

0.255