23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danish.Care inviterer til indsats for fremtidens velfærd

Danish.Care inviterer aktører inden for social- og sundhedssektoren til en fælles indsats. En indsats for at sikre implementering og udvikling af flere velfærdsløsninger, der skal være med til at sikre kvaliteten i fremtidens behandling og pleje.

I en tid, hvor det er tydeligt at der må handles, hvis kvaliteten på social- og sundhedsområdet skal opretholdes, bør vi rette fokus mod, hvordan løsningerne fra branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi kan være medvirkende til forbedring. 

Velfærdsteknologi kan medvirke til, at den ældre borger kan blive længere i eget hjem og bedre kan klare sig selv, og til at genoptræning kan gennemføres ved brug af færre offentlige ressourcer. Digitale løsninger hjælper med at prioritere, hvor indsatsen skal lægges - og det rette hjælpemiddel i form af puder, madrasser eller stole forebygger fordyrende komplikationer. Løsningerne er mange og mangfoldige. Velfærdsteknologiske løsninger kan og bør indgå som centrale redskaber i arbejdet med at skabe øget livskvalitet for de ældre der har brug for pleje, forbedre genoptræning og behandling - og forbedre arbejdsmiljø og mindske nedslidning af vores sundheds- og plejepersonale.

i Danish.Care er vi af den overbevisning, at vi først er lykkedes, når alle borgere har de optimale muligheder for at leve et aktivt liv på egne betingelser – og når medarbejderne i social- og sundhedssektoren kan gå på arbejde dagligt, uden at blive slidt op.

Tidens fokus på behovet for optimering og digitalisering på social- og sundhedsområdet har gjort det ekstra aktuelt for branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi at stå synligt frem med vores løsninger. Derfor inviterer vi i Danish.Care alle aktører inden for social- og sundhedssektoren til en fælles indsats. En indsats for at sikre implementering og udvikling af flere velfærdsløsninger, som skal sikre kvaliteten i fremtidens behandling og pleje.

Vi er brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi, og vi stiller vores viden, netværk og løsninger til rådighed for beslutningstagere og øvrige aktører på området. Så kontakt os endelig, hvis du sidder i en position, hvor vores inputs kunne have relevans. Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt direktør Morten Rasmussen på mr@danish.care eller 2738 7832 for en snak om muligheder for samarbejde - eller læs mere om vores branche og brancheorganisationen på www.danish.care

Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærd
Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Høje Taastrup
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28693222

Kontaktperson

Ditte Rønne Thygesen
Kommunikationskonsulent
+45 61680487 drt@danish.care

Send til en kollega

0.078