9 konkrete råd til styrket brug af velfærdsteknologi
Velfærdsvalget og valgkampen er skudt i gang. Danish.Care giver her 9 konkrete råd til styrket brug af velfærdsteknologi, som del af løsningen til at fremtidssikre vores velfærd - og til at løfte presset på både pleje-, ældre-, og sundhedssektoren.
Velfærdsvalget og valgkampen blev skudt i gang den 5. oktober 2022 og frem mod 1. november vil politikere, borgere og organisationer diskutere samfundets største udfordringer - og pege på løsninger.
Vi oplever i denne tid en massiv mangel på arbejdskraft i den danske velfærdssektor, og udfordringen bliver kun større i de kommende år. Samtidig vokser opgaverne i pleje- og sundhedssektoren med flere ældre, flere kronikere og flere multisyge. Der er brug for både en akut og en mere langsigtet indsats. Og vi kan ikke bare bruge traditionelle greb som højere løn, bedre ledelse og mere personale. I den forbindelse har Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærsteknologi samlet 9 konkrete råd til styrket brug af velfærdsteknologi, som del af løsningen til at fremtidssikre vores velfærd og til at løfte presset på både pleje-, ældre-, og sundhedssektoren.
Danish.Cares 9 råd:
1) Der bør udarbejdes en national plan med en række forpligtende indsatsområder på velfærdsteknologi, der rulles ud i hele landet. Planen skal have fokus på kultur, videndeling, investeringer og implementering.
2) Implementering af velfærdsteknologier bør defineres i kommuner og regioner som en højt prioriteret ledelses- og organisationsopgave.
3) Der bør etableres en national database med velfærdsteknologiske løsninger samt beskrivelse af de dokumenterede gevinster for borgere, ansatte, kommuner og regioner.
4) Der bør etableres en model – evt. på forsøgsbasis – med 3-4-årige særskilte ’anlægsbudgetter’ til investeringer i velfærdsteknologi i kommunerne, uafhængig af de siloopdelte budgetter på tværs af sundheds-, social- og ældreområdet.
5) Der bør oprettes en central pulje på 500 mio. kr. over tre år, f.eks. i KL-regi, til investering og implementering af velfærdsteknologiske løsninger i større skala, f.eks. rehabiliterende træningsteknologi.
6) Der bør udvikles et fleksibelt og udviklingsorienteret system for indkøb af velfærdsteknologi – med fokus på at fremme innovation og fleksibel visitation.
7) Et centralt institut til godkendelse og evaluering af velfærdsteknologi med krav om faste modeller for skalering, udrulning og implementering bør etableres.
8) Der bør afsættes en pulje på fx 50 mio. kr. til at lette arbejdet for små og mellemstore virksomheder i velfærdsteknologibranchen med at leve op til administrative byder omkring mærkning og certificering
9) Der bør udarbejdes et fælles regelsæt ift. at sikre større gennemsigtighed og en mere ensartet fortolkning af GDPR og MDR (EU-forordning) i kommuner og regioner.
