23948sdkhjf
Del siden
Annonce

WorkZone arbejdstøj – til håndværkere der tør!

Aldrig har der været så meget gang i designudvikling på arbejdstøj som nu! Det gælder om at følge med, og gerne være et skridt foran. Derfor er F. Engel nu klar med den næste WorkZone kollektion og har her brugt de nyeste tendenser og teknologier.

Allerede for 11 år siden var WorkZone trendsætter på design af fremtidens arbejdstøj. En begivenhed, som fik arbejdstøj på forsiden og vakte opsigt i mere end 23 lande, fordi det simpelthen brød med det traditionelle syn på arbejdstøj.

WorkZone har delt arbejdstøjet op i 8 farvezoner efter konceptet “Hvert job sit arbejdstøj”. Dermed sikrer vi, at manden på jobbet får arbejdstøj, der er udviklet og tilpasset præcis til den opgave, tøjet skal løse. Vi dækker alle fag og brancher, hvor vi både overholder fagenes traditioner for farver og samtidig tilføjer nye detaljer og sammensætninger.

Med Dark Zone (mørk oliven/brun) og Race Zone (rød) har WorkZone indført helt nye friske modefarver indenfor arbejdstøj. De klassiske farver som hvid, grøn, kaki og blå er stadig en del af sortimentet, men mange håndværkere er begyndt at gå på tværs af faggrænser, når de køber arbejdstøj, og vil derfor gerne gå nye veje.

Nye Teknologier – nye egenskaber
WorkZone kollektionen er lavet i en grovere rå canvas stoftype, som giver kvaliteten en ekstra dimension med et moderne design med masser af smarte og praktiske detaljer. For samtidig at give en langtidsholdbar og funktionel vand- og smudsafvisende effekt på tøjet, har WorkZone anvendt den nyeste højteknologiske Nanoteknologi. Nanobehandlingen, sammen med den børstede bagside, giver et yderst funktionelt og meget komfortabelt stykke arbejdstøj.

På al WorkZone vinterbeklædning benyttes en speciel vand-, vindtæt og åndbar membran af højeste kvalitet, nemlig mærket 10.000/10.000 mm membran. Alt sammen for at WorkZone lever helt op til nutidens standard for både skitøj og slidstærk arbejdstøj, og gerne være lidt foran.

F. Engel tænker også på miljøet, idet mange af modellerne er EU-Blomst certificeret. Dette er en garanti for, at tøjet er testet og certificeret som det absolut mest miljøvenlige arbejdstøj på markedet.

Nyheder
Som noget helt nyt indfører WorkZone knickers i 7 farvezoner, som det helt store nye hit. De er naturligvis i samme gode kvalitet som resten af WorkZone serien og er med integrerede knælommer med Coduraforstærkning.

WorkZone softshell jakken er luksus arbejdstøj i 7 smarte farvekombinationer. Denne model kan helt erstatte arbejdsjakken med dens meget store funktionalitet.

WorkZone overalls har fået en ny rygelastik, der giver en stor bevægelsesfrihed og smidighed samtidig med at ryggen er dækket.

Ny Zone – Street Zone
WorkZone har udover lanceringen af den nye arbejdstøjs kollektion lanceret en speciel zone – Street Zone under sloganet ”If you don’t dare – you don’t win”, som i højere grad er tilrettet de yngre håndværkere.

- Vi ser jo i højere grad, at de unge håndværkere vælger standard arbejdsjakken fra, og i stedet tager en smart softshell jakke eller sweatshirt på, udtaler Produktchef Lonnie Bork. Denne dimension bliver der derfor taget højde for i den nye WorkZone 2008 kollektion!

Kollektionen indbefatter bl.a. langærmede slim T-shirts målrettet de høje og slanke håndværkere, T-shirt med rå kontrast kanter og tone i tone print, smarte softshell biker jakker og rå denim jeans.

Af hensyn til det yngre publikum har vi valgt at bruge flere smarte jordbrune farver som oliven, petrol, sort, hvid og grå melange. Disse farver kan selvfølgelig sættes sammen med den øvrige WorkZone kollektion.

F. Engel
Norgesvej 12
6100 Haderslev
Haderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24260151
P nummer: 1001664709

Send til en kollega

0.046