23948sdkhjf

Vellykket temadag om kortvejsdestillation hos Teknologisk Institut

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut

Repræsentanter for små og store danske virksomheder og forskningsinstitutioner samledes hos Fødevareteknologi på Teknologisk Institut i Aarhus til temadag om kortvejsdestillation

Kortvejsdestillation er en skånsom separationsproces, der adskiller væskeblandinger på baggrund af forskelle i kogepunkter. Det foregår under reduceret tryk, hvorfor væskeblandingen kun er udsat for varme i kort tid.

Kortvejsdestillation kan anvendes bredt inden for fødevareteknologien til fraktionering af fedt til fx fremstilling af emulgatorer, oprensning af vitaminer og farvestoffer, opkoncentrering af aromakomponenter eller gavnlige stoffer som fx omega-3-fedtsyrer og fjernelse af forurening som fx dioxiner og PAH’er.

På trods af de brede anvendelsesmuligheder bliver metoden ofte overset, og mange kender ikke til det fulde potentiale af kortvejsdestillation. Derfor valgte Teknologisk Institut at sætte fokus på teknikken ved at afholde en temaeftermiddag om emnet, hvor alle med interesse kunne deltage gratis. Temadagen blev muliggjort med støtte fra EU-projektet ”Pilot-ABP” og inSpireFood.

På temadagen var der oplæg både fra industrien og fra forskningens verden, og den nyeste viden om kortvejsdestillation blev præsenteret med fokus på de mange anvendelsesmuligheder. Dagen sluttede af med en demonstration af Teknologisk Instituts pilotanlæg til kortvejsdestillation, som kan anvendes i forbindelse med produkt- og procesudvikling. Pilotanlægget er med sin størrelse velegnet til at hjælpe virksomheder med at designe destillationsprocessen og til at producere vareprøver, som kan testes i tænkt slutanvendelse.

Kontakt os gerne og få en uforpligtende snak om mulighederne ved brug af kortvejsdestillation: Mia Falkeborg, telefon 72 20 32 50,

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut

Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus C
Danmark
Teknologisk Institut

Send til en kollega

0.062