23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Komplet solafskærmningsløsning til AI-Huset i Vejle

Alux har leveret og monteret hele solafskærmningsløsningen på AI-Huset i Vejle. Både screens, facadelameller, murkroneinddækning samt valsede rør udsmykker nu den æstetisk flotte bygning.

I 2019 blev AI-Centret i Vejle bygget. Det store byggeri fungerer som ’’en innovationslegeplads for digitalisering og kunstig intelligens’’ og huser over 220 medarbejdere.

Vi har leveret og monteret 150 SUN 4000 VSZ screens og 500 meter facadelameller på bygningen. Derudover har vi ligeledes monteret murkroneinddækning samt de valsede rør, som bidrager til bygningens æstetiske og særprægede look.

Det hele blev leveret og monteret på små to måneder i vinteren 2020.

 Et puslespil med mange brikker

Det større puslespil med de mange forskellige elementer begejstrer vores byggeleder på projektet, Ole Eeg:
  ’’Det har været et helt vildt interessant projekt. Vi har monteret flere forskellige ting, hvilket gjorde det til et særdeles spændende projekt at være en del af’’, siger Ole Eeg.

Kombinationen af alle disse ting har bidraget til bygningens flotte og opsigtsvækkende look:

’’Vi har kunnet lave et samlet produkt, hvor det hele hænger sammen fra murkroneinddækningen i top til de valsede rør i bunden, som er integreret i lamelløsningen. Vi har samtidig gjort bygningen pæn og funktionel med facadelameller, solafskærmning osv’’, siger Ole Eeg.

Udover blot det æstetiske look giver solafskærmningen også optimale dagslysforhold og et behageligt indeklima for de 220 medarbejdere, der har deres daglige gang i huset.

 Kronen på værket

Et særligt karakteristika for bygningen er de valsede rør; buen som slår et svaj på begge langsider af bygningen. Rørene er med til at give bygningen det komplette, rustikke og særprægede look, som passer perfekt ind i området.

Derudover er der lavet vejophæng i bunden af alle lamellerne, hvilket giver mulighed for beplantning op af bygningen.

’’De valsede rør giver lige det sidste til bygningens spektakulære udseende. Vi er meget tilfredse med det endelige resultat’’, siger Ole Eeg.

—— 

Alux A/S

Alux er specialister i komplette løsninger til solafskærmning, mekanisk tyverisikring og brandsikring, der er certificeret til de højeste europæiske standarder. Vi leverer og monterer vores løsninger i hele landet.

www.alux.dk

Alux A/S
Holmbladsvej 4-6
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15693576
P nummer: 1000961885

Kontaktperson

Bill Torben Jensen
Direktør
+45 87207325 btj@alux.dk

Send til en kollega

0.062