De Særlige Pladser i Esbjerg er et psykiatrisk rehabiliterings tilbud for patienter med dobbeltdiagnoser og adfærs vanskeligheder, hvor patienterne typisk bor i 1 ‐ 2 år.  De har alle svært ved at regulere og modulere sanseindtryk, hvorfor almindelige sanseindtryk for dem kan føles overvældende og ubehagelige, hvorved deres nervesystem let sættes i alarmberedskab/stresstilstand. De har med andre ord et øget forsvar imod ikke-farlige situationer og reagerer ofte med "kamp eller flugt". Dette fører i mange tilfælde til affekt udbrud med udadreagerende adfærd. I alt er der 6 mobile sansevogne i Psykiatrien i Esbjerg.

Ergoterapeut Theresa Torp oplyser: ”Vi står næsten dagligt i situationer, hvor rummet medvirker til at forebygge udadreagerende adfærd og selvskade (herunder misbrug) hvorved rummet tydeligt medvirker til reducering af tvang. Det samme gør den mobile sansevogn i de tilfælde, hvor patienterne har svært ved at rumme personale nærvær - samtidig med at de har behov for beroligende stimuli. Patienterne beskriver i den forbindelse at sansevognen giver dem tryghed og velvære. De har tilmed navngivet sansevognen (Ingrid), da den er så betydningsfuld for dem. 

Selv når patienterne allerede er nået til en tilstand, hvor deres alarmberedskab er øget og de reagerer med udadreagerende adfærd - har vi efterhånden mange eksempler på at sanserummet kan medvirke til at patienterne næsten øjeblikkeligt falder til ro når de træder ind af døren. I nogle tilfælde har patienterne svært ved at tro på, at vi gerne vil hjælpe dem - og her kan sansevognen være et fantastisk redskab. Ofte hører patienterne i affekt ikke at vi verbalt udtaler at vi gerne vil hjælpe dem, hvorfor sansevognen kan benyttes som en nonverbal/visuel kommunikationsform. Når patienterne ser vognen forbinder de det straks med at vi gerne vil hjælpe dem til at få det bedre. 

Fælles for målgruppen er også, at de fleste har oplevet massive omsorgssvigt igennem deres liv og bl.a. derfor har et øget basalt behov for omsorg, nærvær og tryghed. Dette behov forsøger vi som personale at udfylde efter bedste evne, samtidig med at vi gerne vil lære patienterne at de kan opnå en tilstand af tryghed uden at være afhængig af et andet menneske. Her er sansevognen et fremragende redskab, da patienterne med vognen ikke nødvendigvis har behov for os for at opnå en tilstand af tryghed. Patienterne udtaler direkte at sansevognen giver dem tryghed og en følelse af bedre at kunne være alene. Herved har vi også i to tilfælde brugt vognen til at skabe en forudsætning for døgnrytme regulering hos de patienter, der har særligt svært ved at være alene om natten”.