23948sdkhjf
Del siden
Annonce

3 råd til,hvordan du forbereder dig til bestyrelsesmødet

Kropssprog betyder mere, end du tror. Her er kommunikationsrådgiverens tre råd til, hvordan du med fokus på dit kropssprog kan forberede dig til bestyrelsesmødet.

De fleste tænker på dagsordenen, indholdet, stærke argumenter og taktik, når de skal forberede sig til et bestyrelsesmøde. Men ifølge kommunikationsrådgiver Hanne Tornager fra Tornager Kommunikation, bør du også tænke på, hvad du signalerer med dit kropssprog.

-Dine ord taler ikke for sig selv. De er indlejret i dit kropssprog, som enten forstærker eller forstyrrer dit budskab, fortæller hun.

Kropssproget betyder mere, end du tror

Hanne Tornager hjælper til dagligt virksomheder og organisationer med at kommunikere strategisk, så de får gennemslagskraft internt og eksternt. For nyligt holdt hun et oplæg på DI’s netværk for bestyrelsesmedlemmer om, hvordan du bevidst kan arbejde med dit kropssprog før og under bestyrelsesmøderne.

- Jeg ville gerne give netværksmedlemmerne redskaber til at fremme psykologisk tryghed og dermed blive bedre til at inddrage diversiteten i bestyrelseslokalet, fortæller hun.

I den forbindelse havde hun bl.a. planlagt en workshop, hvor netværksmedlemmerne skulle skabe gode relationer før og under mødet.

Læs også: DI’s bestyrelsesuddannelse

3 råd til dit kropssprog

Vi har samlet tre af Hanne Tornagers råd til, hvad du bør overveje inden dit næste møde:

  1.   Allerede fra det tidspunkt, hvor vi ser hinanden for første gang – måske inden mødet officielt begynder – begynder vi at danne indtryk af det andet menneske. Tænk derfor over de første indtryk: læg telefonen væk, rejs dig fra stolen, så du møder dine kollegaer i øjenhøjde og giv modparten et håndtryk.
  2. Er energien lav inden mødet, kan du sætte dit krops produktion af lykkehormonet dopamin op. Er du glad og begejstret smitter det nemlig af på de andre. Du kan selv påvirke din udskillelse af naturlige kemikalier ved at gøre noget godt for dit humør. Du kan f.eks. sætte billeder og/eller musik på, som rører dig. Så fyr løs med din favoritmusik på vej til mødet.
  3. Tillid kommer ikke af sig selv. Tag derfor selv det første skridt ved at vise din sårbarhed. Det gør du blandt andet ved fysisk at fjerne barrierer fra de mest sårbare dele af din krop. Væk med krydsede arme og ben. Væk med store halstørklæder. Træk vejret roligt, slip spændinger i i kroppen og slap af i ansigtet.

Læs også: Sådan arbejder du med de 5 S’er

Om DI’s netværk for bestyrelsesmedlemmer

Netværket afholder fire møder årligt, hvor de deler erfaringer og får besøg af andre virksomheder og specialister, der belyser temaerne ud fra andre og helt nye perspektiver. De arbejder med aktuelle trends og tendenser, som bliver besluttet af medlemmerne i netværket og netværksfacilitatoren.

DI’s bestyrelsesnetværk er altså en mulighed for at få sparring og nye indsigter. Du bliver en del af et fortroligt rum, hvor du kan afprøve nye idéer og dele dine tanker og udfordringer med andre bestyrelsesmedlemmer.

Læs også: Få faglig sparring med DI's bestyrelsesnetværk

DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16077593

Kontaktperson

SBH
Stephanie Brink Harck
stbh@di.dk

Send til en kollega

0.047