23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stort uudnyttet potentiale for robotter i Danmark

Ny rapport viser, at danske virksomheder går glip af fordele ved automatisering. Årsagen er blandt andet manglende viden og manglende robotstrategi.

På trods af udsigten til mangel på arbejdskraft i Danmark har kun et fåtal af danske virksomheder en strategi for indførsel af robotter. Det viser en ny robotanalyse fra Teknologisk Institut.

Samtidig erkender virksomhederne, at de derved går glip af fordelene ved at automatisere – også selv om flere robotter i virksomhederne kan give flere gevinster for både virksomheder som medarbejderne.

“Et flertal af de virksomheder, der allerede i dag anvender robotter og automatisering, vurderer, at det er afgørende for fastholdelse af produktion i Danmark. Samtidig har langt størstedelen af de adspurgte, automatiserede virksomheder oplevet en positiv indvirken på for eksempel produktionskapaciteten, kvalitet og ensartethed i produkterne – og 71 procent oplever faktisk også bedre medarbejdertrivsel, hvilket hænger godt sammen med, at robotter kan aflaste medarbejderne for det monotone og opslidende arbejde”, siger centerchef Jacob Kortbek, Teknologisk Institut.

Små skridt vinder i det lange løb
Teknologisk Institut har for første gang taget temperaturen på indførsel af robotter i danske produktionsvirksomheder. I rapporten ”Små skridt med robotter vinder i det lange løb” er der foretaget en rundspørge blandt 122 danske virksomhedsledere inden for industri, bygge- og anlæg samt transport.

“Tallene viser, at der stadig er et stort og uudnyttet potentiale for automatisering i Danmark. Især de virksomheder, som er begyndt at automatisere, har set fordelene. Flere af de virksomheder, som ikke er begyndt at automatisere, mangler viden om deres faktiske muligheder. Det tyder på, at der er virksomheder, der overser et stort potentiale for fordelene ved automatisering”, siger Jacob Kortbek.

Læs mere om rapportens konklusioner her

Foto: Unsplash

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

Send til en kollega

0.11