Rengøring i rette niveauer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hygiejnefokus

INSTA 800 er en rengøringskontrolstandard, som vinder større og større udbredelse, også udenfor hospitalerne. Standarden kan bruges overalt og betyder ikke nødvendigvis "Klinisk rent".

Rengøring er ikke enten eller, der er aldrig enten rent eller ikke rent. Der er altid rent i et eller andet niveau, eller beskidt i et eller andet niveau om man vil. Derfor kan man heller ikke bare sige til et rengøringsselskab, at man skal have gjort rent, men er nødt til at specificere til hvilket niveau man ønsker rengøringen udført. Man kan vælge at anvende ”Nå ja, men det skal bare være rent metoden” og så komme op at slås med sin kunde eller leverandør om hvad rent egentlig er for en størrelse.

Man kan også vælge en model som vinder stor udbredelse på hospitaler, i kommuner, hos kontortunge virksomheder og andre steder hvor rengøring og hygiejne spiller afgørende ind i forhold til sygefravær, job velfærd og ikke mindst bundlinjen.

Denne metode hedder INSTA 800 og går i sin enkelthed ud på, at man kunde og leverandør imellem aftaler et niveau fra 0-5 som rengøringen derefter udføres i og vurderes i forhold til. Inspektioner udføres minimum kvartalsvis, i de fleste tilfælde i samarbejde med tredjepart, hvilket tilsikrer uvildig og saglig vurdering.

Gennemprøvet koncept
INSTA 800 er ikke en ny standard, men blev udgivet første gang i år 2000 og kører aktuelt I sin 3. udgave fra 2011 som netop er under revision, hvorfor 4. udgave forventes udgivet primo 2018. Det er derfor et velgennemprøvet værktøj, som mange danske rengøringsvirksomheder har erfaring i at arbejde med. Men for andre er INSTA 800 fortsat et helt nyt og uberørt blad, for hvem konceptet måske virker uoverskueligt

Der er dog en del fordomme og myter omkring INSTA 800, ligesom der kan findes eksempler på forkert implementering af systemet og deraf stigende udgifter og frustrationer blandt medarbejderne. Den største myte omkring INSTA 800 må nok siges at være at standarden kun kan anvendes på hospitaler og at man vurderer kvaliteten på mikroniveau, hvilket i allerhøjeste grad er forkert. Med Insta’en kan man niveauinddele alle typer lokaler efter standardens seks niveauer og med udgangspunkt i den aktuelle rengøring aftale, hvilke niveauer de enkelte lokaler skal have.  Det handler om at sætte sin energi ind, der hvor det har betydning og ikke om at alting skal være klinisk rent bare fordi man har indført en ny standard.

Hvilket niveau skal vi vælge? [Læs resten af indlægget hos Hygiejnefokus...-->]


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hygiejnefokus

August Kroghs Vej 4
8500 Grenaa
Danmark
Hygiejnefokus

Send til en kollega

0.05