23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Krav til underleverandøren indenfor medicinsk udstyr

Den fortsatte globalisering gør, at leverandørerne kommer fra alle dele af verden. De er derfor ikke nødvendigvis bekendt med de krav, der er gældende på det enkelte marked, hvorfor det er producentens opgave at sikre, at kravene er opfyldt

Af Brian Hedegaard, FORCE Technology

Producenter af medicinsk udstyr med salg på de internationale markeder er konstant udfordret på skiftende lovgivninger, konkurrenternes udbud af nye produkter og nye muligheder, samt for en del produktgruppers vedkommende en reduceret levetid som følge af nye og ændrede brugerkrav. Der er derfor behov for et konstant fokus på innovation og på godkendelser til markederne, hvorfor brugen af underleverandører er blevet stadig vigtigere. Tilsvarende producenter af det færdige produkt, så udvikler og fornyer underleverandørerne også kontinuerligt deres produkter, hvilket muliggør en hurtig udvikling, reducerede omkostninger og øget fleksibilitet.

Brug af underleverandører

For især små og mellemstore virksomheder med begrænsede ressourcer er der store fordele ved brugen af underleverandører, hvis ikke det direkte er en nødvendighed for overlevelse – og dermed i mange tilfælde særdeles kritisk for både udvikling og produktion.

Omfattende brug af underleverandører stiller store krav til underleverandørstyring. Som fabrikant er det en stor opgave at sikre, at alle underleverandører lever op til de samme krav. At behandle alle underleverandører på samme måde er ikke nødvendigt, og vil blot være spild af ressourcer. En vægtning af underleverandørerne og etablering af kravsæt baseret på en risikovurdering på den enkelte leverandør. Der vil dermed være grundlag for at udløse de potentielle omkostningsbesparelser, der er ved brugen af underleverandører.

Det er derimod vigtigt for en effektiv underleverandørstyring og godkendelsesproces, at kravene til de enkelte underleverandører er veldokumenterede, og at det kontrolleres om kravene bliver opfyldt. For kritiske leverandører er det desuden vigtigt, at de også er anført som en kritisk leverandør hos producenten, og at der tages særlige forholdsregler for disse leverandører.

Kategorier af underleverandører

For at sikre effektivitet i håndtering af underleverandører bør disse opdeles i forskellige kategorier, hvor særligt to parametre bør indgå: Kritiske og ikke kritiske leverandører, samt certificerede og ikke certificerede leverandører.

Læs mere her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Send til en kollega

0.032