23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Værd at vide om legionærsyge og befugtningsanlæg

Vidste du, at et luftbefugtningssystemer af dårlig kvalitet rent faktisk kan øge risikoen for legionærsyge til trods for, at anlæggene medfører en række fordele for kontorer, produktionsmiljøer, butikker, museer og private hjem?

Det gælder særligt, hvis de er installeret og serviceret forkert.

Hvad er legionærsyge?

Legionærsyge er en lungebetændelse, der skyldes en bestemt gruppe bakterier kaldet Legionella. Legionella pneumophila vokser i vand, som har det bedst ved temperaturer mellem 20 og 45 grader celsius.

Den farlige legionærsyge forekommer oftest, hvis det forstøvede vand, der anvendes i luftbefugtningssystemerne, indeholder for mange bakterier. Disse bakterier kommer ud i den luft, som vi indånder og får ned i lungerne, hvor man ikke har den samme modstandskraft som i mavesækken. Lungevævet er derimod et godt sted for bakterierne at opholde sig, da de her har mulighed for at formere sig hurtigt grundet adgangen til ilt og næring.

Det er derfor særdeles vigtigt, at den anvendte vand til anlæggene ikke indeholder for mange bakterier og er af drikkevandskvalitet. I tilfælde af at det ikke er muligt at forsyne befugtningssystemet med vand af denne kvalitet, skal vandet filtreres, og anlægget skal rengøres og desinficeres.

Virksomheden har selv ansvar for at levere og sikre rent vand, som ikke er sundhedsfarligt for de personer, der opholder sig i de befugtede lokaler.

Sådan kan du selv være med til at holde vandet rent

Der findes flere forskellige årsager til, at antallet af bakterier i vandet stiger. Det kan blandt andet skyldes stillestående vand i enten tanke, rørledninger, filtre eller vandbehandlingsanlæg. Hvis befugtningsanlægget som et eksempel har stået stille i mere end 48 timer, er det en god idé at desinficere det, før det startes igen. Andre parametre som temperaturforhold, forbrugsstoffer, uoriginale komponenter og manglende service og vedligehold kan også have indflydelse på væksten af bakterier.

Nedenfor finder du seks specifikke råd til rent vand og god hygiejne:

1.       Lav en servicekontrakt, der er tilpasset din virksomhed. 

2.       Stop anlægget, hvis der konstateres drikkevandsforurening i dit område. 

3.       Stop ikke anlægget, medmindre der er fejl eller lækage på anlægget. 

4.       Undlad at lukke for dyser eller moduler, medmindre der er lækager eller fejl. 

5.       Indfør procedurer for kontrol af UV-anlæg, rengøring af tanke, filterskift etc. 

6.       Få foretaget opfølgende målinger. 

Condair garanterer god hygiejne og rent vand

Som skrevet er det meget vigtigt, at vandet til forstøvning er både rent og fri for bakterier. Hos Condair A/S er vi ISO 22000/HACCP certificeret, hvilket betyder, at vi er underlagt de strengeste krav i forhold til produktion, montage og service på luftfugtningsanlæg. Den anerkendte BactiQuant-metode anvendes til at måle aktiviteten af bakterier i vandet. Denne fremgangsmåde gør vores specialuddannede teknikere brug af mere end 3.000 gange om året og kan på mindre end 30 minutter aflæse den bakteriologiske kvalitet af vandet.

I forbindelse med forstøvning af vand er det nødvendigt med en række hygiejniske forholdsregler, således at vandet, som anvendes til forstøvning, er rent og bakteriefrit. Samtidig er det vigtigt, at der ikke kan opstå nogen sundhedsrisiko for de mennesker, der opholder sig i rummet.

Det betyder, at du som kunde og bruger er garanteret og dokumenteret en sikkerhed for, at det vand, som bliver forstøvet fra luftbefugtningsanlægget, altid er hundrede procent rent og ikke er sundhedsskadeligt.

Selvom befugtningsanlæg udgør en lille andel af ting, der kan forårsage legionærsyge, er det alligevel vigtigt, at de virksomheder, der gør brug af luftbefugtere, har styr på hygiejnen eller arbejder sammen med en producent, der kan sikre rent vand. Det er altid en god idé at rådføre sig med professionelle leverandører og producenter, da luftbefugtere er komplicerede apparater, der kræver en særlig service og vedligeholdelse.

Ønsker du at få rådgivning af vores specialister på området, kan du kontakte os her

Condair A/S
Parallelvej 2
8680 Ry
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15200537
P nummer: 1000879263

Send til en kollega

0.047